Hollywood21. april 2018

Verdensstjerner sender sidste hilsen til Avicii

Den svenske musiker Avicii blev blot 28 år, da han fredag blevet fundet død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/avicii.jpg
 (Foto: All Over)

Fredag eftermiddag blev den verdenskendte DJ Avicii fundet død på et hotel i Oman. Det oplyser hans pr-ansvarlig Ebba Berglund.

Det har efterfølgende fået en strøm af verdenskendte musikere til at sende en sidste hilsen til deres kollega og deres kondolence til hans familie.

Heriblandt er den britiske sanger Craig David:

- Hvil i fred, Avicii. Mine tanker går til din familie i denne svære tid.

Også DJ-kollegaen Calvin Harris, der oprindeligt kommer fra Skotland, har givet udtryk for sin medfølelse og kondolence på Twitter:

- Forfærdelige nyheder om Avicii, en smuk sjæl, passioneret og ekstremt talentfuld med så meget mere at opnå. Mine tanker går til hans familie. Gud velsigne dig, Tim.

Også Sam Smith, der i går spillede i Royal Arena i København, har sendt en hilsen på sin Instagram story.

- Så trist. Mine tanker og bønner går til hans familie og venner, skriver Sam Smith.

Og det er blot nogle få af de mange opslag, billeder og hilsner der er kommet efter Aviciis død.

- Så triste nyheder at høre om Aviciis død. Alt for ung og alt for tidligt. Mine kondolencer går til hans familie, venner og fans, skriver sangerinden Dua Lipa.

- Åh gud, virkelig knust over Avicii. Meget meget triste nyheder, alt for ung... Sikke et talent han var. Hvil i fred, skriver Liam Payne.

Sponsoreret indhold