Nyheder25. april 2018

"Kender du typen"-ekspert single igen

48-årige Flemming Møldrup er ikke længere sammen med kæresten, som han fandt sammen med sidste år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fle.jpg
 Foto: All Over Press

"Kender du typen"-eksperten Flemming Møldrup er single igen, efter han har dannet par med designeren Signe-Maldubine Nørgaard siden sidste år.

Det skriver Billed-Bladet.

Bruddet skete omkring nytår.

- Ja, det er sandt nok, at jeg har været single siden årsskiftet. Jeg er gået lidt stille med dørene, fordi jeg har haft så travlt med DR og mit firma, fortæller han til ugebladet.

Han fortæller samtidig, at der endnu ikke er en ny kvinde i hans liv.

Det var i juni sidste år, at Flemming Møldrup fortalte, at han ikke længere var single.

- Hun er så dejlig, lød det dengang om Signe-Maldubine.

Livsstilseksperten havde mødt kæresten igennem fælles venner.

Flemming Møldrup var tidligere gift med Julie Ralund, som han blev skilt fra for syv år siden, og har i dag stadig et godt samarbejde med ekskonen.

Sidste år sat de spotlight på den gode skilsmisse, da de skrev en kronik i Berlingske. Her fortalte de om, hvordan de får hverdagen til at fungere for deres datter, selvom de er skilt. Med spørgsmålet "Hader du din eks mere, end du elsker din datter?" fik de sat gang i debatten om, hvordan man gør en skilsmisse lettest for børnene.

Sponsoreret indhold