Nyheder30. maj 2018

Søren Huss efter kærestens død: Overlever sorgen

Tragedien ramte musikeren Søren Huss for ti år siden, da han mistede sit livs kærlighed i en ulykke. Datteren hjalp ham videre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soeren_huss.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Livet kørte derudad. Søren Huss havde succes på scenen med bandet Saybia og i privaten med sit livs kærlighed og deres datter, da ulykken ramte i 2007.

Musikerens kæreste og datteren Ronja blev påkørt af en lastbil i en højresvingsulykke i Valby, da de var på vej over et fodgængerfelt. Kæresten døde på stedet, mens Ronja overlevede efter flere uger i koma.

Livet forandrede sig på et splitsekund for den succesfulde musiker, der var på turne i Sverige, da han fik den uhyggelige besked.

– Da jeg nåede næsten igennem det første år efter hendes død, fik jeg sådan en irrationel følelse af, at det hele blev ugjort, og da vi nærmede os datoen, havde jeg en spirende optimisme i kroppen. Men da dagen passerede, og vi nåede nogle måneder længere frem, blev jeg ramt for alvor, og jeg mærkede for første gang en lille tvivl om, hvorvidt jeg kunne klare det eller ej, siger Søren Huss til Psykologi.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/saybia.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Saybia til Danish Music Awards i 2004. (Foto: Claus Poulsen)

Sorgens mange ansigter

En lammende sorg ramte musikeren, men han havde stadig sin datter at tage sig af.

– Jeg er et meget åndeligt menneske, jo, men jeg er ikke religiøs. Jeg tror på kærlighedens kraft. Det var kærligheden til min datter, der bar mig igennem, siger han i interviewet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/soeren_huss_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Den største læresætning, jeg har med, er den brutale sandhed, at man godt kan leve uden de mennesker, man elsker. Man kan overleve, siger rockmusikeren til Psykologi. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det er over ti år siden tragedien ramte, og Søren Huss har været igennem alle sorgens faser, men i dag er han kommet ud på den anden side.

– Jeg har accepteret fuldt ud, at det er sådan, tingene hænger sammen. Dermed ikke sagt, at jeg ikke stadig kan blive ked af det en gang imellem. Sorgen har jo flere ansigter, og for mig handler det også om en sorg over, at min datter ikke har sin mor.

Efter ulykken flyttede Søren Huss og datteren tilbage til Nyborg, hvor han selv er opvokset.

Sponsoreret indhold