Nyheder3. maj 2018

Ærlig Dot Wessman: Sådan har Johanne det i dag

Bakke-sangerinden Dot Wessmans 24-årige datter ”vil altid have brug for hjælp” oven på ulykken, som for tre år siden nær havde kostet hende livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dot_og_johanne_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Der er livet før – og efter ulykken. For siden den februardag i 2015, hvor Dot Wessmans dengang 21-årige datter Johanne Wessman kørte galt i sin bil på Helsingørmotorvejen, har livet ikke været det samme for familien.

Det fortæller Dot nu om i et interview med Berlingske.

– I dag kan Johanne gå op til 200 meter med én, der holder hende på den rigtige måde. Hun kan spise selv. Vi kan tale sammen om relevante ting. Hun spørger ind til noget og kan fortsætte en samtale. Men det bliver ikke en lang samtale. Hun vil altid have brug for hjælp, siger hun til avisen.

Den alvorlige ulykke sendte Johanne i koma, og da hun efter tre uger kom ud, skulle hun både lære at gå og tale igen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dot_wessman_og_morten_messerschmidt.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Sammen med Morten Messerschmidt på 37 år, som Dot har dannet par med siden 2007 – med undtagelse af en pause i 2015 og 2016. (Foto: Claus Poulsen)

Bofællesskab

Siden har Johanne derfor boet på et genoptræningscenter ved Vejle, men i februar flyttede Johanne ind i den 346 kvadratmeter store, hvide villa i Charlottenlund, hvor Dot bor med sin bedre halvdel, 37-årige politiker Morten Messerschmidt, og sin mor, som bor i overetagen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dot_og_morten_messerschmidts_bolig.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Dot bor nu med både datteren Johanne, sin kæreste Morten Messerschmidt og sin mor i en knap 350 kvadratmeter stor villa i Charlottenlund. (Foto: Peter Grosen)

Huset er indrettet med brede dørkarme, ingen dørtærskler og med en elevator, så det passer til Johanne, som sidder i kørestol.

– Jeg har altid drømt om et hus, hvor jeg kunne bo med mine søskende og min mor i et slags voksen-fællesskab. Men da ulykken skete, blev den beslutning accelereret. Jeg kørte rundt og så på huse i lang tid, men jeg blev ved med at kredse om det her. Til sidst skrev jeg til ejeren, at jeg gerne ville købe det. Han sagde ja. Vores idé er blevet virkeliggjort, men på en helt anden måde, end vi havde forestillet os, siger Bakke-sangerinden til Berlingske.

Sponsoreret indhold