Dot Wessman ramt af slidgigt
Siden den februardag i 2015, hvor Dot Wessmans dengang 21-årige datter Johanne Wessman kørte galt i sin bil på Helsingørmotorvejen, har livet ikke været det samme for familien.
Det fortæller Dot nu om i et interview med Berlingske.
Datterens ulykke har i den grad også sat sit præg på den 60-årige mor til to.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Bakke-sangerinden i selskab med Johanne i 2011. (Foto: Kaspar Wenstrup)
I en lang periode måtte Dot tage stærke sovepiller for at falde i søvn – noget, hun stadig har svært ved – og hun kunne finde på at ”toppe det med en flaske rødvin eller to”.
For nylig har Dot Wessman fået slidgigt i fingrene – ifølge Berlingske som en konsekvens af alle de gange, hun har løftet Johanne over i kørestolen.
– Jeg begynder også at mærke det i ryggen og lænden. Det med hænderne er en katastrofe. Det gør ondt, og det er kommet inden for de seneste par måneder. Jeg kan ikke rigtig holde det ud, fortæller hun til avisen.
Dot har tilgivet Morten: Sammen igen
Til trods for situationen holder Bakkens Hvile-dronningen hovedet højt.
– Jeg skal tage mig af Johanne, og jeg skal vise hendes storesøster, Josephine, at livet stadig er noget værd. Jeg griner med folk – men det er, fordi jeg har besluttet mig for, at jeg skal. Jeg vil helst ikke leve det her liv. Men jeg skal.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Morten Messerschmidt og Dot. (Foto: Claus Poulsen)
Dot og Messerschmidt: Køber villa til handicappet datter
Dot efter bruddet med Morten: Det er som om vi aldrig har været fra hinanden
I februar flyttede Johanne ind i den 346 kvadratmeter store, hvide villa i Charlottenlund, hvor Dot bor med sin bedre halv, den 37-årige politiker Morten Messerschmidt, og sin mor, som bor i overetagen.
Huset er indrettet med brede dørkarme, ingen dørtærskler og med en elevator, så det passer til Johanne, som sidder i kørestol.
Dot har dannet par med Morten Messerschmidt siden 2007 - med undtagelse af en pause i 2015 og 2016.