”X Factor”-Sigmund sviner Gustav: - Gyseligt at se på
”X Factor”-deltageren Sigmund er ikke bleg for at kritisere og sender gerne sin ærlige – og ikke så positive meninger og holdninger – i retning mod Gustav Salinas.
Sigmund synes nemlig hverken om Gustavs udseende, ligesom han mener, at Gustav har været med til at påvirke danskernes syn negativt på homoseksuelle.
Det sker ifølge BT i nyt interview med magasinet 'Out & About'.
- Ærligt talt. Han har jo også fået lavet numse, og hvad ved jeg. Det er ikke pænt og ser unaturligt ud, og han kan jo næsten ikke smile. Det er slet ikke dér, jeg er. Det er jo ikke pænt! Det er gyseligt at se på, og så sidder han og laver YouTube-videoer til sine unge fans om, at han elsker store sorte dildoer - altså det er dér, vi er, siger den tidligere ”X Factor” ifølge BT i interviewet med 'Out & About'.
Gustav, der tidligere har fortalt, at han har brugt over 300.000 på diverse skønhedsoperationer, tager dog kritikken med stoisk ro.
Til BT siger han:
- Jeg tager det som et kompliment, for så må han have tjekket min røv meget ud, når han virkelig har studeret den så nøje. Og det er han ikke den første og sidste, der har gjort. Jeg synes, Sigmund er pæn, som han er, og hvis han ikke kan lide mig, så må han kigge den anden vej. Sigmund udviser bare jalousi, siger Gustav til BT.
Det er dog ikke kun Gustavs udseende, som Sigmund kritiserer. Også hans personlighed får hårde ord med på vejen i interviewet. Sigmund mener blandt andet, at Gustav har været med til at påvirke danskernes syn negativt på homoseksuelle.
Denne kritik preller dog også af på Gustav. Til BT siger han:
- Det udtryk, jeg kom med, da jeg for første gang kom i medierne, var meget voldsom. Men jeg var jo 18 år - jeg var et barn. Jeg var vild og skulle udfordre mig selv, jeg havde brug for at skabe mig. Jeg har skubbet normen på, hvornår det er okay at skille sig ud. Og selvom han siger det, har jeg arbejdet lige siden, så folk må kunne lide mig, siger Gustav til BT.