1 år siden: Ariana Grande hylder ofrene for Manchester-angrebet
I dag er det et år siden, at 22 uskyldige blev dræbt under en koncert med den amerikanske sangerinde Ariana Grande.
I den forbindelse har den 24-årige musiker valgt at dele en hyldest til både ofrene og deres pårørende på årsdagen.
På Twitter skriver sangerinden, at hun ”Tænker på jer alle i dag og hver dag. Jeg elsker jer med alt jeg er, og jeg sender jer det lys og den var, jeg kan give jer på denne svære dag”.
Senere i dag vil prins Williams samt den britiske premierminister holde en mindehøjtidelighed i Manchester Cathedral, hvor ofrene og de pårørende til de 22 dræbte vil deltage.
Øjeblikke senere blev de ofre for bombemanden
Otte-årige Saffie kommer aldrig hjem
Under ceremonien vil der blandt andet blive holdt et minuts stilhed klokken 14.30 for at mindes dem, der blev dræbt, da en selvmordsbomber detonerede sin bombe i koncertstedets foyer kort efter, at koncerten var slut.
Den yngste person, der blev dræbt ved angrebet, var den blot otteårige Saffie. Hendes mor blev livsfarligt kvæstet ved angrebet, men overlevede.
Ariana Grande valgte i kølvandet på terrorangrebet at aflyse dele af sin verdensturné, og siden har der også været utrolig stille omkring den amerikanske sangerinde.
For omkring en måned siden – fredag den 20. april – udkom hendes første kommercielle single siden terrorangrebet sidste år (hun har også lavet musik til Skønheden og Udyret).
Singlen bar også præg af at være en hyldest til ofrene for terrorangrebet 22. maj 2017.
Terrortrusler mod Ariana Grande-koncert
Ariana Grande til Manchester-fans: Tak for at være stærke
Singlen bærer titlen ”No Tears Left To Cry”, og i sangen synger den 24-årige sangerinde blandt andet:
“Right now I’m in a state of mind/ I wanna be in like all the time/ Ain’t got no tears left to cry/ So I’m pickin’ it up, I’m pickin’ up (oh yeah)/ I’m lovin’, I’m livin’, I’m pickin’ it up/ Oh I just want you to come with me/ We’re on another mentality/ Ain’t got no tears left to cry (so don’t cry)/ So I’m pickin’ it up, I’m pickin’ up (oh yeah)/ I’m lovin’, I’m livin’, I’m pickin’ it up.”
Terrorangrebet fandt sted mandag den 22. maj under sangerindens koncert i Manchester, da to bomber detonerede omkring klokken 22.30 lokal tid.
Gerningsmanden, 22-årige Salman Abedi, blev også dræbt, da bomberne blev detoneret.
Du kan se billeder fra angrebet i galleriet herunder:
Terrorangrebet mod Ariana Grande koncert i Manchester 22. maj 2017