Kongehusekspert: Send Frederik til talepædagog og psykolog
Skæbnen var fastlagt, da et lille drengebarn så verden den 26. maj 1968. Hele landet vidste, at den lille Frederik en dag skulle blive Danmarks konge.
Titlen er endnu ikke Frederiks, men han er kommet 50 år tættere på den. Derfor kan tronfølgeren så småt begynde at forberede sig på, at livet vil blive vendt op og ned for ham i en sen alder.
Artiklen fortsætter under billedet ...
50-års-fejringen er en af de mere spektakulære, og kronprinsen har da også ved flere lejligheder fortalt, at han har glædet sig mere end til sine andre runde fødselsdage. (Foto: Thomas Laursen)
Ugens store fødselar skal blandt andet forberede sig på, at der venter ham lidt efteruddannelse efter 50-års-fødselsdagen. For en dag forventes det, at han skal holde flotte taler for høj og lav – og ikke mindst Danmarks mest sete af slagsen, nytårstalen.
Og her halter det stadig for Frederik, mener forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Dronning Margrethe har siddet på tronen i 46 år, men er begyndt at sætte sin søn ind i det arbejde, som er en del af at være regent i Danmark. (Foto: Dan Mariegaard)
Efter Henriks død: Nu skal Frederik træde i karakter
– Han må tage en tur omkring en talepædagog og en psykolog, som kan pudse ham af. Han mangler jo ikke uddannelse, men han mangler stadig at kunne tackle den slags situationer, hvor han skal tale i forskellige sammenhænge.
– Så efter fødselsdagsfesten må han gå i gang med et træningsprogram, siger Søren Jakobsen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Heldigvis har Frederik sin Mary at støtte sig til. De har allerede opdelt deres opgaver imellem sig. Mens kronprinsen koncentrerer sig om at støtte sport, klima og forsvaret, tager hustruen sig af de mere humanitære opgaver. (Foto: Thomas Laursen)
Frederik løber fra traditionerne: Opgør med mor
Derfor droppede Frederik mors fødselsdag: Drengerøvstur
Hårde rejser
Frederik skal også forberede sig på at opleve et endnu større sikkerhedsopbud omkring sig i hverdagen, og antallet af arbejdsdage vil blive sat betragteligt op, mener Søren Jakobsen, der også peger på, at opgaverne vil ændre karakter.
– IOC-medlemskabet er et bijob, som han ikke kan have som konge, vurderer Jakobsen.
– Det vil betyde, at kronprinsen går glip af at rejse verden rundt for at deltage i de olympiske møder, som ofte afholdes på eksotiske destinationer. Til gengæld forventes det, at han i stor stil vil deltage i danske erhvervsfremstød i udlandet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det forventes af Frederik, at han klarer de strabadserende rejser til fordel for dansk erhverv, som prins Henrik dygtigt tog sig af. (Foto: Mikael Rieck)
– Det er meget anstrengende rejser med et tæt program i Fjernøsten, Brasilien, USA og den slags steder. Margrethe har aldrig været meget for den slags, det overlod hun til prins Henrik, og det store, hårde arbejde fortjente han meget stor kredit for, siger Søren Jakobsen.
Læs mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.