Hollywood24. maj 2018

Brad og Angelina i bitter strid om børnene

Angelina Jolie raser, fordi hun ikke må tage hende og Brad Pitts seks børn med til England for at indspille film
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/21.23126489.jpg
 Foto: All Over

I efteråret 2016 kom det frem, at Brad Pitt og Angelina skulle skilles efter 12 år sammen, hvoraf to af dem var som ægtepar.

Nu skriver vi 2018, og parrets skilsmisse er endnu ikke ført ud i livet rent juridisk, da skuespillerne stadig har et par stridspunkter, som de og deres advokater skal forhandle på plads.

En af de helt store knaster er parrets seks børn: Maddox på 16, Pax på 14, Zahara på 13, Shiloh på 11 og de ni-årige tvillinger Knox og Vivienne.

Ifølge Page Six kan Brad Pitt, 54, og Angelina Jolie, 42, ikke blive enige om forældremyndigheden, og det har sat en kæp i hjulet for Jolie, der skal til at indspille "Maleficent 2" i London.

Kilder tæt på filmproduktionen fortæller, at Angelina Jolie er rasende, fordi hun på grund af forældremyndighedsstriden ikke må tage sine børn med til London.

- De prøver på at finde ud af, hvordan det skal fungere, men hun er ikke glad, afslører kilden til Page Six.

- Hun vil gerne have børnenen med til London, mens hun indspiller filmen, og hun er frustreret af processen. De taler om, hvordan det skal fungere, forklarer insideren.

Kilden tilføjer, at Jolie er så optaget af situationen, "at selv folk omkring hende er ved at være trætte af det".

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/7.08978884.jpg
 Foto: All Over Press

Angelina Jolie med sine seks børn i Paris i februar 2018. Foto: All Over Press

Det var i efteråret 2016, at "Brangelina", som de kaldes, meddelte, at de skulle skilles.

Ifølge TMZ, der har flere pålidelige kilder og ofte har kunnet afsløre store kendisnyheder, begærede Angelina Jolie skilsmisse den 15. september på grund af "uforenelige forskelligheder", og at skilsmissen skulle gennemføres "af hensyn til familien".

Derudover kunne mediet fortælle, at Angelina Jolie også anklagede sin mand for at have både et hash- og alkoholmisbrug, og at hun i efter en episode ”fik nok” og tog beslutningen om at søge om skilsmisse fra Brad Pitt.

Episoden, der fik bægeret til at flyde over, var på et privatfly, hvor parrets ældste søn Maddox angiveligt kom i håndgemæng med Brad Pitt.

Hverken Brad Pitt eller Angelina Jolie har siden vist sig officielt med en ny kærlighed.

Sponsoreret indhold