Nyheder29. maj 2018

54-årige Brigitte Nielsen forsøgte at blive gravid i ét år – ville ikke have lægehjælp

54-årige Brigitte Nielsen skal være mor for femte gang – over 30 år efter, at hun fødte sin første søn. Reality-stjernen har tidligere fortalt, at hun og hendes ægtemand har forsøgt at blive gravide i over et år, og at de ikke ønskede at få fertilitetshjælp
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brigitte-nielsen-27052018.jpg
 Foto: All Over Press

Den 54-årige TV-personlighed, skuespiller og reality-stjerne Brigitte Nielsen skal være mor for femte gang.

Den søde nyhed afslørede hun selv på sin Facebook- og Instagram-profil i går, hvor hun havde delt et billede af sin voksende mave.

Der var dog flere, der satte spørgsmålstegn ved nyheden – og antydede, at Brigitte Nielsen blot spøgte og slet ikke var gravid.

Det tyske medie Bunte.de skriver nu, at de har fået bekræftet graviditeten af Brigitte Nielsens manager, og så er det også kommet frem, at den aldrende mor til snart fem længe har drømt om at udvide sin børneflok.

I et interview med det tyske medie Bunte.de sidste år fortalte en dengang 53-årig Brigitte Nielsen, at hun og manden, den 39-årige italienske TV-producent Mattia Dessi, forsøgte at blive gravide.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brigitte-nielsen-27052018.jpg
 Foto: All Over Press

Brigitte Nielsen fortalte sidste år, at parrets store drøm var at få et fælles barn. Foto: All Over Press

- Et fælles barn er vores store ønske, udtalte Brigitte Nielsen til det tyske medie sidste år.

- Desværre er det ikke lykkedes endnu, og vi ønsker ikke at søge lægehjælp, tilføjede hun.

Brigitte Nielsen: Mor til fire

Det er endnu uvist, om parret sidenhen har valgt at takke ja til fertilitetsbehandling – noget der kan være nødvendigt, når kvinder i den alder forsøger at blive gravide.

Brigitte Nielsen har i forvejen fire sønner. Hun blev for første gang mor for 34 år siden, da hun fødte sønnen Julian, som hun fik sammen med sin daværende mand Kasper Winding. Desuden fik hun en søn sammen med NFL-spilleren Mark Gastineau og to fra ægteskabet med Raoul Meyer. Efter ægteskabet med Sylvester Stallone og inden Raoul Meyer var hun gift med Sebastian Copeland fra 1990-1992, og hun er i dag gift med den 39-årige italienske TV-producent Mattia Dessi.

Du kan se Brigitte Nielsens opslag herunder:

Brigitte Nielsen har i flere omgange kæmpet med alkoholmisbrug, hun har været indlagt til afvænning, og hun har været åben omkring problemet på TV.

Det var i 00'erne, men i 2012 dukkede de nedenstående billeder op af Brigitte Nielsen, der så ud til at ramme en ny bund med en vodkaflaske i hånden i en offentlig park i Los Angeles.

Her lå hun i græsset og på en bænk, mens hun forsøgte at sluge en flaske vodka. I dag har hun heldigvis fået sit liv på rette køl igen.

Du kan gense billederne herunder i galleriet.

Sørgelige billeder af Brigitte Nielsen i en park i Los Angeles i august 2012

Sponsoreret indhold