Drama i Paradise: Er det slut mellem Nadja og Lenny?
Idyllen på "Paradise Hotel" bliver brudt i aften, da Nadja finder ud af, at hendes store flirt, Lenny, har sendt frække beskeder til hendes veninde Tine.
- Jeg har set dine beskeder til Tine, siger Nadja i aftenens afsnit, da hun sidder og snakker med Lenny.
- Lenny og Tine har skrevet sammen, og det synes jeg er rigtigt ubehageligt at læse, fortæller Nadja i aftenens afsnit.
Beskederne drejer sig blandt andet om, at Lenny gerne vil sove sammen med Tine.
– Jeg synes, det er rigtig ubehageligt at læse beskeder mellem min fyr og min bedste veninde, fordi jeg ikke har lyst til at blive gået bag ryggen på. Så føler jeg mig bare brugt og udnyttet, fortæller Nadja.
Det hele udvikler sig til et skænderi, hvor også Jonas og Tine er i rummet.
- Det ville jeg aldrig gøre mod dig, siger Tine til Nadja.
Nadja stiller efterfølgende spørgsmålstegn ved forholdet til Lenny.
– Jeg gider ikke være sammen med nogen, der skriver sådan til andre, og jeg har ikke lyst til at være sammen med en, der er så pigeglad. Mine fyre, de skriver ikke til andre piger, siger Nadja.
Se klippet, hvor det hele eksploderer, herunder
Artiklen fortsætter efter klippet
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
Noget tyder dog på, at Lenny formåede at redde forholdet til Nadja.
Efter hjemkomsten til Danmark er de nemlig blevet kærester.
- Vi blev glade for hinanden på hotellet. Men vi blev først kærester, da vi kom til Danmark, fortalte Nadja, da der tidligere på året var premiere på "Paradise Hotel".
Her fortalte de også, hvad de faldt for ved hinanden.
- Hun er smuk, hun er flot, og hun er sød. Hun har alle mulige sjove sider. Jeg keder mig aldrig, når jeg er sammen med Nadja, fortalte Lenny.
Se klippet, hvor Lenny og Nadja fortæller, hvordan de blev kærester, herunder
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube