Nyheder1. juni 2018

Udelukket fra Facebook: Blå Øjne-Julie viste datter i bar numse

Den danske sanger har besluttet sig for at boykotte Facebook
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-36858.jpg
 Foto: All Over

Facebook slår hårdt ned, når der postes billeder af bryster og anden nøgenhed.

Det fik sangeren Julie Rugaard, der tidligere gik under kunstnernavnet Blå Øjne, at føle. Dog var det ikke billeder af hende selv, der blev ramt af Facebooks censur.

Ifølge Ekstra Bladet postede sangeren en video af sin lille datter i bar numse, og det resulterede i, at hun blev udelukket fra Facebook i syv dage.

- Jeg er vokset op mere eller mindre nøgen, og hvis vi er nået til et sted, hvor ens primære kommunikationsvej skal bestemme, at børn med bar numse er krænkende, så bliver jeg sgu pisse sur. Så bliver jeg krænket, siger Julie Rugaard til Ekstra Bladet om Facebooks træk.

I videoen, som Jule Rugaard lagde på Facebook, leger datteren med vand i sommervarmen - altså et helt udskyldigt scenarie.

Men ifølge Facebook var indholdet i videoen både seksualiserende og krænkende, hvilket sangeren finder latterligt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hun fortæller til Ekstra Bladet, at hun er med på, at man skal overholde det sociale medies regler, men hun er ikke med på præmissen om, at de skærer alt over en kam, uden hun får en chance for at forklare sig.

Julie Rugard lagde også videoen på sin Instagram, og her blev den også fjernet.

- Men her skrev de en begrundelse for, hvorfor den blev fjernet, undskyldte ulejligheden, og så var den ikke længere. Jeg blev ikke udelukket. Facebook har behandlet mig som et lille barn, og det, synes jeg, er latterligt, siger hun til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget.

Den tidligere sanger vil fremover primært holde sig til Instagram, men dropper dog ikke helt Facebook, da hun bruger det i sit arbejde som redaktør på Nordisk Film.

Sponsoreret indhold