Nyheder2. juni 2018

Stine Bramsens søn faldt ud af vindue: - Jeg blev kaldt en dårlig mor

For to år siden faldt Stine Bramsens lille søn ud af et vindue, og den unge mor måtte ikke kun forholde sig til sønnens alvorlige ulykke. Hun skulle også forholde sig til en lang række hadefulde beskeder, der tikkede ind
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-78833_2.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Sangerinden Stine Bramsen, 31, oplevede for to år siden enhver forælders mareridt, da hendes blot 20 måneder gamle søn faldt ud af et vindue og blev hårdt kvæstet.

Men ikke nok med de frygtelige tanker der opstod i kølvandet på ulykken, måtte sangerinden også forholde sig til en lang række hadefulde beskeder, som hun modtog fra fremmede.

Fremmede der mente, at Stine Bramsen måtte være en dårlig mor, siden at en sådan ulykke kunne ske.

Det fortæller hun i et interview med Go’ morgen Danmark.

- Jeg fik det mest ondskabsfulde henvendelser efter ulykken. Jeg var en dårlig mor, skrev en, og en anden skrev, at han altid havde fundet mig inspirerende og sej, men det gjorde han slet ikke nu, efter jeg ikke kunne passe på min søn, siger Stine Bramsen i interviewet med Go’ morgen Danmark.

Ulykken skete en lørdag i maj 2016, da Stine Bramsens dengang 20 måneder gamle søn Alfred - som hun har med manden Kasper Adsbøll - faldt ud af et vindue fra første sal i det klubhus, som hun og hendes band brugte inden en koncert i Svendborg.

Den lille dreng blev hastet på hospitalet i Odense, hvor han tilbragte flere dage på intensivafdelingen.

Heldigvis kom han sig over den alvorlige faldulykke, men for Stine Bramsen sidder oplevelsen stadig dybt – og det gør også de mange hadefulde beskeder, som hun modtog i dagene efter ulykken:

- Det var voldsomt nok i sig selv at være en familie, der skulle prøve at lande efter noget som traumatisk som den ulykke. Så at komme hjem fra hospitalet og blive mødt af det på nettet var så koldt og voldsomt, og jeg kunne slet ikke forstå behovet, siger Stine Bramsen i interviewet med Go’ morgen Danmark og tilføjer spørgende:

Hvorfor har man brug for at træde på nogen, der ligger ned og prøver at rejse sig op igen?

Sponsoreret indhold