Mads Mikkelsen scorer kassen på Carlsberg
Millioner af mennesker har set reklamefilmen, hvor Mads Mikkelsen cykler gennem Danmark og slutter turen af med en skummende fadøl fra Carlsberg.
Den 52-årige skuespillers honorar for at deltage i ølreklamen er ukendt, men hvis man læser 2017-regnskabet for hans anpartsselskab CV3, fremgår det tydeligt, at Mads Mikkelsen ikke lader sig spise af med peanuts og fadøl.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hanne og Mads ejer CV3 i fællesskab. I år hæver de et udbytte på 7,5 mio. kr. (Foto: All Over Press)
I 2017 landede indtjeningen i CV3 på 10.376.741 kr. Det er en sjat mere end i 2016, hvor 9,6 millioner kr. fandt vej til Mikkelsens konto.
Mads Mikkelsen og hustruen Hanne Jacobsen hævede i 2017 et udbytte på 8,2 millioner kr.
Mads Mikkelsens indtægter syvdoblet på ét år
Artiklen fortsætter under billedet ...
Brødrene Lars og Mads Mikkelsen har begge formået at slå igennem internationalt. Lars i Netflix-serien ”House of Cards”, og Mads bl.a. som skurk i ”Casino Royale”. (Foto: Mikael Rieck)
Lars Mikkelsen: Hamrende succesfuld – og alligevel usikker på sig selv
I år bliver det på beskedne 7,5 millioner kr.
Mads Mikkelsens firma har investeret 13,6 millioner kr. i værdipapirer og har godt en halv million kr. stående i kontanter.
Nettoformuen i CV3 lød ved udgangen af 2017 på lidt over 8 millioner kr.