Nyheder4. juni 2018

Emma Leth gifter sig med 24 år ældre kunstner

Den danske skuespiller og model, der også er Jørgen Leths barnebarn, har giftet sig med kunstneren Tal R
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/18.03312517.jpg
 Foto: All Over Press

Emma Leth, 27, blev i weekenden gift med den 51-årige kunstner Tal R.

Det er modellen/skuespilleren selv, der viser en række billeder fra den store dag på sin Instagram-profil. I samme ombæring fortæller hun, at hun nu går under navnet Emma Rosenzweig.

Artiklen fortsætter under billedet.

Du kan se i alt fire billeder fra brylluppet ved at klikke på pilene i Emma Leths Instagram-post herover.

Af billederne fremgår det, at parret blev gift ved en udendørsceremoni.

Bruden bar en gennemsigtig blondekjole med lyserødt undertøj under. I stedet for det traditionelle slør havde hun en kæmpestor solhat på hovedet.

Parret mødte hinanden i 2015, og sammen har de sønnen Abel. Tal R bringer yderligere tre børn med ind i forholdet.

Emma Leth, der er Jørgen Leths barnebarn, fik sit gennembrud som skuespiller i "Fucking 14" fra 2004.

Siden har hun medvirket i bl.a. "Supervoksen" og "Tempelriddernes Skat".

Hun gør også karriere som model og har gået på catwalken for det internationale modehus Balenciaga, ligesom hun har været forsidemodel på den danske udgave af ELLE.

Sponsoreret indhold