Tobias: Derfor tog jeg Elina med i faldet
Tobias tabte her til aften gladiatorkampen mod Nadja, og dermed blev det også et farvel til Miss Paradise.
Den norske gut fik nemlig lov til at tage en af pigerne med i faldet, og her faldt valget på Elina.
Det var den allersidste parceremoni i sidste uge, der gjorde, at Tobias valgte Elina.
Ifølge Tobias ville Trine nemlig stå stærkere, hvis Elina ikke var på hotellet.
- Det var fordi jeg følte, at jeg skyldte Trine alt, efter hun valgte mig over Nikolaj, fortæller Tobias til SE og HØR.
Tobias beskriver det som nederen, at han måtte forlade hotellet lige inden finalen. Men det er ham selv, han bebrejder mest.
- Jeg er mest sur på mig selv, fordi jeg valgte at melde mig til gladiatorkampen, fortæller han.
Der var dog en grund til, at han gjorde, som han gjorde.
- Jeg gjorde det, fordi jeg ikke havde en chance for at vinde i en finale, hvis jeg ikke gjorde noget ekstraordinært her til sidst. Jeg følte bare, at siden jeg kom ind i spillet havde jeg ikke bevist noget sådan rigtigt. Jeg følte bare, at jeg spillede spillet svagt, fortæller han til SE og HØR.
Se øjeblikket, hvor Tobias hiver Elina med i faldet, i videoen herunder
Artiklen fortsætter efter videoen
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
Med Tobias og Elina ude af hotellet er der kun Nadja, Tine, Isac, Lenny, Jonas og Trine tilbage på hotellet.
Men selvom Tobias valgte at hive Elina med ud af hotellet, så var der en af pigerne, som han faktisk følte var mindre værdig til at gå videre end Elina.
- Jeg føler også mere, at Trine og Elina er mere værdige i en finale i forhold til Tine. Tine er blevet båret igennem spillet. Elina har stået for sig selv det meste af spillet, fortæller Tobias.
SE og HØR har haft Tine og Tobias med i studiet til en omgang "Jeg har aldrig...". Det kan du se resultatet af herunder
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube