Hollywood6. juni 2018

Nu er det Insta-officielt: Gigi og Zayn sammen igen

Gigi Hadid poster instastory, hvor hun putter med Zayn Malik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gigi-hadid-zayn-malik-06062.jpg
 Foto: All Over Press
I går var det modellerne Gigi og Bella Hadids bror, Anwar, der trak de store overskrifter, da han til en stor modefest i New York City kyssede intenst i et par timer med et af de berømte medlemmer af Kardashian/Jenner-klanen, Kendall Jenner. Men Anwars ene søster, Gigi, havde alt for travlt med at genoplive sin egen romance med det tidligere One Direction-medlem Zayn Malik til at ænse broderens udskejelser.
I en Instastory postede Gigi i går et billede, hvor hun ligger og putter med en fyr, der har en umiskendelig lighed med ekskæresten, Zayn Malik. Og før det har været på sociale medier, så er det ikke officielt i de kredse, men det er det NU. På billedet ligger Gigi på ryggen med ansigtet mod kameraet, mens man kun kan se det afblegede hår og de mange tatoveringer på fyren oven på hende. Men ifølge gossipsitet thecut.com er den mystiske "Mister X" oven på Gigi, Zayn. Han bliver identificeret via sin brystatovering med et par store vinger, der slutter oppe på skuldrene og er synlig på fotoet i Gigis Instastory. Du må selv ind og se den omtalte Instastory på Gigis profil, men neden for kan du se Zayns afblegede hår og den markante tatovering, som afslører ham.
Parret gik ellers fra hinanden i marts, hvor Zayn postede den sørgelige nyhed på Twitter.
- Gigi og jeg har haft et meget kærligt, meningsfyldt og morsomt forhold, og jeg har meget stor respekt for Gigi som kvinde og ven. Hun er så fantastisk. Jeg er meget taknemlig over, at vores fans respekterer denne vanskelige beslutning, vi har truffet og vores ønske om fred og privatliv i denne stund. Vi elsker jer, skrev Zayn den 13. marts. Tre dage senere kommenterede Gigi bruddet. Det skete ligeledes på Twitter.
- Meddelelser om brud mellem par virker ofte meget upersonlige, fordi der ikke rigtig er nogen måde at sætte ord, hvad to menesker kan opleve sammen i løbet af nogle få år.. ikke kun i et kæresteforhold men i livet generelt. Jeg er for evigt taknemmelig for kærligheden, tiden og det liv, Zayn og jeg delte med hinanden. Jeg ønsker ikke andet end det bedste for ham og vil blive ved med at støtte ham som en ven, som jeg har utrolig stor respekt for ham og kærlighed til ham. Hvad angår fremtiden, så sker der, hvad der sker, skriver Gigi Hadid på Twitter. Men allerede i april - en måned efter bruddet - overnattede det tidligere One Direction-medlem hos sin eks, og da der dukkede billeder op af de to i tæt nærkontakt senere i april blev der yderligere fyret op under rygterne om, at sangeren og modellen atter danner par.

Amerikanske TMZ kunne nemlig vise billeder af de to (tidligere) turtelduer, der kysser på gaden i New York City.

I begyndelsen af maj skrev HollywoodLife, at "Let Me"-stjernen går med tanker om at falde på knæ for Gigi.

- Zayn er desperat efter at være sikker på Gigi, så han vil gerne fri, afslører en ven til HollywoodLife.

- Det er noget, de har talt om førhen, men ingen af dem har været klar til det. Men bruddet ændrede tingene for Zayn, han er rædselsslagen for at miste Gigi og vil "put a ring on it". Han er begyndt at lede efter en ring, tilføjede Zayns ven for en måned siden.

Ingen af dem har hidtil selv kommenteret, hvorvidt de var sammen igen, men med Gigis Instastory får vi næppe en mere officiel bekræftelse på, at de to er sammen igen.

Rygterne om deres romance begyndte at løbe i november 2015, da de forlod en fest i forbindelse med American Music Awards sammen.

Gigi: - Jeg tager Zayn med til København

Men først i maj 2016 bekræftede de forholdet, da de kom sammen på den røde løber ved Met Gala. På trods af travle programmer og hver deres karriere fandt de tid til hinanden. - For første gang i vores liv, er vi begge i et forhold, hvor vi deler de samme interesser uden for arbejdslivet, og det er meget vigtigt. Vi laver mad og kunst sammen og er hinandens bedste venner. Vi føler, at vi kan tale om alt med hinanden, og at vi kan lære af hinanden, har Hadid tidligere sagt til ES Magazine. Og kærligheden var gengældt. - Hun er super intelligent. Jeg tror, det er derfor, det går så godt, sagde Malik om Gigi. I september besøgte Gigi Hadid Magasin i København, og ved den lejlighed lovede hun SE og HØR's reporter at tage Zayn med til København ved et senere besøg. Det kan så gudskelov blive en realitet, nu de to er sammen igen. Video med Gigi Hadid i København:
Galleri: Gigi Hadid i København

Gigi Hadid i København

Sponsoreret indhold