Læs også
Hollywood6. juni 2018
Far til seks slår benene væk under Simon Cowell
Simon Cowell sender far til seks direkte i live-shows
Af Piet Baunø
Foto: All Over Press
Fra tid til anden dukker der talenter op så store, at de overtrumfer alle andre i talent-konkurrencer som 'X Factor'. Det sker også i det amerikanske underholdningsprogram, "America's Got Talent", hvor overdommeren og produceren Simon Cowell, ellers er en svær mand at imponere.
Han har i to årtier været både bagmand og dommer i diverse talentprogrammer, og hvis folk vitterligt er talentløse, er Cowell ikke bleg for at give dem ren besked. Omvendt forstår han så også at honorere de talentfulde deltagere.
Som eksempelvis far til seks, Michael Ketterer, der deltog i en af de indledende runder i "America's Got Talent" tirsdag aften. Han sagde selv, at han var rystende nervøs, da han præsenterede sig selv for dommerne og den fyldte sal. Ude i kulissen ventede hans hustru og seks børn - heraf fem adoptivbørn, hvoraf et sidder i kørestol - spændt. Ketterer, der bor i Orange County i Californien arbejder til daglig som sygeplejerske på et børnepsykiatrisk hospital.
Læs også
Simon Cowell på ferie med kæresten OG ekskæresten
Med sin deltagelse i "America's Got Talent' ønsker han at inspirere sine børn til at tænke stort og drømme. - Hvis jeg kan stille mig op og synge for jer i salen og millioner af TV-seere, så kan mine børn også tillade sig at drømme, sagde Michael Ketterer. - Når man kun tænker på at overleve, kan man ikke drømme. Noget af det mest givende for mig har været at tage de børn til mig og give dem et hjem og trygge omgivelser, hvor de kan tillade sig at have store drømme. Så jeg er her for at vise dem, at hvis deres far kan leve sin drøm ud, så kan de også, fortsatte han, mens tårerne allerede var begyndt at løbe ned af kinderne blandt publikum i salen.
Læs også
Simon Cowell har fået hjernerystelse
Stemningen steg dog til uanede højder, da den mandlige sygeplejerske gav en fantastisk, passioneret version af The Bee Gees' "To Love Somebody", og hele salen kogte, og Ketterer fik stående ovationer. Simon Cowell smilede fra øre til øre, da han med let skælvende stemme søgte efter de rette ord for at rose Michael Ketteres præstation. - Når vi finder sangere til dette show, handler det så om at være god teknisk, eller handler det om at være relevant? For mig handler det nogle gange bare om at være ægte og en overraskelse. Nogle gange betyder handling mere end ord, sagde Cowell.
Læs også
Simon Cowell til dansk deltager i 'X Factor': Du er bindegal!
Og derpå rakte han hen over dommerpulten og trykkede på "Den gyldne knap", der sender deltagerne uden om diverse mellemstationer og direkte i live-shows. Hver af de fire dommere kan kun bruge "Den gyldne knap" en gang på en sæson. Derpå kaldte Cowell Ketterer og hans familie ind til den helt store fælles-krammer. Du kan se Michael Ketterers fremragende præstation herunder: