Nyheder7. juni 2018

Afliver 54-årige Brigitte Nielsen selv graviditet med nyt foto?

54-årige Brigitte Nielsen har delt endnu et billede – der måske/måske ikke – afliver rygterne om en mulig graviditet. Reality-stjernen har i forvejen fire sønner i alderen 23 til 34 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brigitte-nielsen-27052018.jpg
 Foto: All Over Press

Er 54-årige Brigitte Nielsen gravid?

Det spørgsmål har i den grad fået næring, efter at den aldrende reality-stjerne ad to omgange har delt billeder af en ganske gravid mave.

Selv har hovedpersonen dog ikke ønsket at hverken be- eller afkræfte en kommende familieforøgelse, og nu sætter hun endda ekstra fut i rygterne.

For nu har Brigitte Nielsen delt endnu et billede på sin Instagram-profil, hvor hun er iført en sort kjole. På billedet ser den 54-årige reality-stjerne bestemt ikke gravid ud, men nærmere åleslank. Der er dog ingen, der ved, hvornår det nye billede er taget – og det kan derfor stadig hverken be- eller afkræftes, om Brigitte Nielsen venter sit barn nummer fem.

Til det nye billede har Brigitte Nielsen lidt kryptisk skrevet:

- Sort slanker vel.

Det tyske medie Bunte.de skrev i sidste uge, at det var lykkedes dem at få bekræftet graviditeten af Brigitte Nielsens manager. Det var på samme tid, at det også kom frem, at den aldrende mor til snart fem længe har drømt om at udvide sin børneflok.

I et interview med det tyske medie Bunte.de sidste år fortalte en dengang 53-årig Brigitte Nielsen, at hun og manden, den 39-årige italienske TV-producent Mattia Dessi, forsøgte at blive gravide.

- Et fælles barn er vores store ønske, udtalte Brigitte Nielsen til det tyske medie sidste år.

- Desværre er det ikke lykkedes endnu, og vi ønsker ikke at søge lægehjælp, tilføjede hun.

Brigitte Nielsen: Mor til fire

Det er endnu uvist, om parret sidenhen har valgt at takke ja til fertilitetsbehandling – noget der kan være nødvendigt, når kvinder i den alder forsøger at blive gravide.

Brigitte Nielsen har i forvejen fire sønner. Hun blev for første gang mor for 34 år siden, da hun fødte sønnen Julian, som hun fik sammen med sin daværende mand Kasper Winding.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brigitte-nielsen-27052018.jpg
 Foto: All Over Press

Brigitte Nielsen fortalte sidste år, at parrets store drøm var at få et fælles barn. Foto: All Over Press

Desuden fik hun en søn sammen med NFL-spilleren Mark Gastineau og to fra ægteskabet med Raoul Meyer. Efter ægteskabet med Sylvester Stallone og inden Raoul Meyer var hun gift med Sebastian Copeland fra 1990-1992, og hun er i dag gift med den 39-årige italienske TV-producent Mattia Dessi.

Brigitte Nielsen har i flere omgange kæmpet med alkoholmisbrug, hun har været indlagt til afvænning, og hun har været åben omkring problemet på TV.

Det var i 00'erne, men i 2012 dukkede de nedenstående billeder op af Brigitte Nielsen, der så ud til at ramme en ny bund med en vodkaflaske i hånden i en offentlig park i Los Angeles.

Her lå hun i græsset og på en bænk, mens hun forsøgte at sluge en flaske vodka. I dag har hun heldigvis fået sit liv på rette køl igen.

Du kan gense billederne herunder i galleriet.

Sørgelige billeder af Brigitte Nielsen i en park i Los Angeles i august 2012

Sponsoreret indhold