Drama på slotsbalkon: Her mister prinsesse Charlotte balancen
Hertuginde Kate, 36, viste lørdag, hvor lynhurtige mor-reflekser hun har, da hendes datter prinsesse Charlotte tog en tumletur.
I forbindelse med dronning Elizabeths 92-års fødselsdag stod hele den engelske kongefamilie på balkonen på Buckingham Palace, hvor de nød udsigten til en stort anlagt parade, og her blev tre-årige prinsesse Charlotte lidt for ivrig.
Den lille prinsesse var kravlet op på den nederste gesims på balkonens gelænder, og i et uopmærksomt øjeblik mistede hun balancen og faldt bagover.
Heldigvis stod mor Kate lige bag hende og greb hende. Efterfølgende tog moderen til tre sin datter op for at trøste hende yderligere.
Se prinsesse Charlottes fald - artiklen fortsætter under klippet:
Det britiske kongehus deler det sødeste billede af Charlotte og Louis
Artiklen fortsætter under billedet.
Mor Kate stod klar til at gribe prinsesse Charlotte. Foto: All Over Press
Det må ikke være nemt at styre sådan en flok tumlinger på en balkon, hvor alverdens fotografer har linsen peget mod én.
Her er det prins George og kusinen Savannah Philips i et komisk øjeblik.
Artiklen fortsætter under billedet.
Savannah Philips på syv, der er et af dronning Elizabeths seks oldebørn, mener, at fætter prins George er lidt for højrøstet. Foto: All Over Press