Lina Rafn: Sådan bliver DRs nye talentshow
Næste sæson skal "X Factor"-fans stille ind på TV 2, når der skal ses auditions og liveshows.
Det vanvittigt populære sangprogram skifter nemlig til TV 2, men DR har selvfølgelig en erstatning i ærmet.
Programmet hedder "LIVE! - Danmarks nye live-artist" og kommer til at have Sanne Salomonsen og Lina Rafn i front.
På sin Instagram-profil giver Infernal-sangeren nu et smugkig på det nye format, der altså skal afløse "X Factor" på DR i bedste sendetid.
Artiklen fortsætter under billedet.
Smugkigget kommer i forbindelse med, at der nu åbnes for tilmelding til programmet.
- I skal kunne noget LIVE! Og I skal kunne det nu. Det her handler ikke om at komme med et potentiale. I skal HA' DEN! Vi gi'r chancen for at vise det (og forfine det, dyrke det, nære det, udvikle det og forløse det i samarbejde med de vildeste i branchen), lover Lina Rafn i opslaget.
- De skal være vilde med at blive gloet på, siger Sanne i videoen, som Rafn har delt på sin Instagram.
Lina Rafn skal være med i DR's "X Factor"-afløser
Efter ugers spekulation offentliggjorde Lina Rafn tilbage i maj, at hun ikke vendte tilbage til "X Factor" på TV 2, men at hun i stedet skulle være med I DR's nye satsning.
- Jeg har takket ja til at være med i 'LIVE!' fordi dét at optræde og underholde live er min store styrke og passion. Alt, hvad jeg gør rent musikalsk, gør jeg i sidste ende for at komme ud og optræde live. Når jeg går i studiet for at indspille ny musik, så er endemålet altid at stå på scenen, sagde Lina Rafn dengang til DR.
"LIVE! - Danmarks nye live-artist" sendes i efteråret og har finale før jul.