Jennifer hævner sig på eks-veninden Emma Stone
Ingen uge uden nyt om Jennifer Aniston og det svigt, hun føler sig udsat for fra sin fraseparerede mand Justin Theroux og skuespillerkollegaen Emma Stone, som Jennifer engang betegnede som sin veninde.
46-årige Justin Theroux og 49-årige Jennifer udsendte i februar en fælles erklæring om, at de var blevet separeret med henblik på skilsmisse. De blev gift ved en privat ceremoni i parrets hjem i Bel-Air tilbage i 2015, men ægteskabet holdt mindre end tre år. Og så kan man jo sige, at begge parter er fri til at foretage sig, hvad de vil, men... Jennifer er meget lidt glad for, at Justin Theroux tilsyneladende har valgt at kaste sin kærlighed på Oscar-vinderen Emma Stone. De blev for nylig set på en kærlighedsferie i det sydlige Frankrig og var allerede blevet rygtet sammen hjemme i USA, efter at de var blevet set holde i hånd og spise middag sammen, og så var fanden løs. Jennifer betragtede nemlig Emma Stone som "en veninde", og derfor burde Stone efter Anistons mening ikke have indladt sig med hendes eks.
Justin og Emma sammen på kærlighedsferie i Frankrig i maj. (Foto: All Over Press)
Hvad værre er, at Jennifer mistænker, at Emma Stone og Justin Theroux allerede indledte deres romance sidste år, mens Jennifer og Justin stadig - på papiret - kæmpede for at holde sammen på ægteskabet.Dermed ser Jennifer Aniston et velkendt mønster gentage sig. - Justin og Emma lavede en film sammen i fjor, og nu spekulerer Jennifer på, om de allerede lagde grunden til deres spirende forhold, mens Justin og Jennifer stadig var gift. Det vil i så fald ikke være første gang, at hun ser sin mand falde for en kvinde under filmoptagelser. Det skete med Brad og Angelina, og nu kan Jennifer ikke lade være med at tænke på, at det er sket igen, sagde en kilde i maj til New Idea.
Jennifer vil ha' hævn
Og Jennifer føler sig i den grad ydmyget og svigtet af de to turtelduer - mest ondt gør dog Emma Stones svigt - Jennifer føler sig snigløbet af sin tidligere veninde. Og efter at have slikket sårene, er jennifer Aniston ifølge Radar Online nu kommet i det hævngerrige hjørne. – Jennifer piller Emma ned, hver eneste gang hun får chancen, siger en kilde til Radar Online. - Hun vil under ingen omstændigheder acceptere, at de er gået bag om hendes ryg og er begyndt at se hinanden, mens hun og Justin var gift, fortsætter kilden.Jennifer Anistons mand har taget vielsesringen af
Og Emma Stone skal angiveligt være på vagt, fordi Jennifer Aniston vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at straffe Stone så hårdt som muligt. - Jennifer er meget hævnlysten, og Emma bør nok tænke på, at Jennifer er en person, der har mange loyale venner, som vil hjælpe og forsvare hende, siger kilden. Og jennifer Aniston er allerede begyndt at lægge gift ud for Emma Stone. - Jennifer har blandt andre bedt deres fælles venner Jason Bateman og Jimmy Kimmel om at undgå Emma, siger kilden. Justin Theroux og Jennifer Aniston skilsmisse er endnu ikke forhandlet på plads, og parret strides blandt andet om, hvem af dem, der skal beholde deres fire hunde.