Blogger-millionær: Mascha Vangs vilde forretning
Mascha Vang er bedre end de fleste til at tjene penge.
Den tidligere kosmetologs holdingselskab, der bærer hendes navn, havde ved udgangen af 2017 en formue på knap 5,2 millioner kr.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Forretningskvinden blev mor til Hollie Nolia, da hun dannede par med racerkøreren Nicolas Kiesa. (Foto: Dan Mariegaard)
Det skyldes dels, at Mascha Vang de senere år har tjent rigtig mange penge på sit blog-univers, dels at en stor del af indtjeningen får lov at blive stående i selskabet.
Det første selskab, Mascha Vang ApS, tjener pengene, og holdingselskabet fungerer som sparegris. Indtjeningen i Mascha Vang ApS var i 2017 på næsten tre millioner kr.
Mascha Vang og kæresten: Det faldt vi for ved hinanden
Der blev udbetalt løn på trekvart million kroner til firmaets to ansatte – hvoraf Mascha formentlig er den ene.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mascha Vang solgte i slutningen af 2017 Blogly.dk for at få mere tid med datteren Hollie Nolia på fem år. (Foto: Thomas Laursen)
Mascha Vang valgte i slutningen af 2017 at sælge bloguniverset Blogly.dk til konkurrenten Bloggers Delight, men hun skriver fortsat på Blogly.dk – blandt andet om sit liv med kæresten Troels og datteren Hollie Nolia på fem år.