Nyheder18. juni 2018

Sara Bro stopper som vært på grund af kræftsygdom

44-årige Sara Bro bliver nødt til at stoppe med at arbejde, så hun kan komme sig over sin kræftsygdom
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sara-bro.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Den populære radiovært Sara Bro stopper med at lave morgenradio, efter hendes læge har anbefalet det. Det skriver hun på Instagram.

- Jeg har besluttet at lytte til min læge og stoppe med at sende Go'morgen P3 for at få ro til at komme igennem de sidste operationer, skriver hun i opslaget på Instagram.

Sara startede med at lave radio for 23 år siden, men hun er nødsaget til at stoppe på grund af den kræftsygdom, som ramte hende første gang for 16 år siden.

- Lige siden jeg startede på Børneradio på P3 i 1995, har det været min drøm at komme til at være vært på det største program på P3, så det har været en mega svært beslutning, og jeg savner allerede at sende sammen med jer, bedste lyttere i verden, og jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal lave efter sommerferien, skriver hun. (Artiklen fortsætter under billedet)
Sidste år gik 44-årige Sara som så mange gange før til kontrol på grund af den brystkræft, der ramte hende for 16 år siden, og da fik hun en trist melding.
Lægerne konstaterede, at Sara havde et forstadie til brystkræft igen. Og igen var Sara åben om det for sine fans. - Jeg har gået til årlige kontroller, siden jeg for 15 år siden havde brystkræft. Til min seneste kontrol var der desværre et forstadie til brystkræft. Jeg blev tilbudt en dobbelt mastektomi, så jeg aldrig kan få brystkræft igen, og det har jeg sagt ja til, skrev hun. Efterfølgende fik Sara fjernet begge bryster og har gennemgået tre operationer for at få nye bryster.

Sponsoreret indhold