Nyheder20. juni 2018

Se billedet: Nina Agdal amok på natklub

Nina Agdal flippede ud på natklubgæst, der fotograferede hende og kæresten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nina-agdal-top-20062018.jpg
 Foto: All Over Press

Den ellers så søde og smukke danske Hillerød-pige Nina Agdal viser nye og mere voldsomme sider af sig selv.

Lørdag aften gik Nina Amok på en natklub i det eksklusive resort Montauk på Manhattan i New York City.

Det beretter Page Six.

Den 26-årige supermodel Nina Agdal havde sammen med sin tre år yngre modelkæreste Jack Brinkley-Cook spist middag på resortets restaurant "Scarpetta". Hvad de fik at spise er uvist, men det var tilsyneladende en menu, der fik safterne til at stige. Efter middagen blev kendis-parret eskorteret til den tilstødende natklubs VIP-område, og her kastede de sig over hinanden.
I et sofaarrangement begyndte Nina og Jack på noget, der tangerede petting. Nina Agdal sad overskrævs på Jack i sofaen, og parret snavede mens deres hænder gik på opdagelse på hinandens kroppe, og Jack havde hånden oppe under Ninas bluse. Kun tøjet adskilte parrets udfoldelser fra at være et regulært samleje, og de to turtelduer havde kun blik og læber for hinanden. - De gik virkelig til den - hun hoppede op og ned på hans skød, siger en overrasket natklubgæst til Page Six.
https://imgix.seoghoer.dk/nina-jack-20062018.jpg

Jack Brinkley-Cook og Nina Agdal på gaden i New York. (Foto: All Over Press)

Natklubgæsten beslutede sig for at forevige parrets parringsritual med sin mobiltelefon, og så var det, at Nina gik bananas. Den billedskønne 26-årige danske kvinde, der har prydet diverse forsider de seneste år, opdagede, at hun og Jack var blevet fotograferet og konfronterede natklubgæsten. Du kan se det omstridte billede herunder på Page Six' twitterprofil:
Og mediet har jo ret med den kække opfordring "få dog et hotelværelse", som ledsager tweetet. Den rasende Nina var helt oppe at ringe. - Lad mig se din telefon, GIV MIG DIN TELEFON!, råbte Nina til natklubgæsten. - Du skal slette de billeder, fortsatte Nina.

Nina Agdal på grådens rand

Derpå nærmede Jack Brinkley-Cook sig "kameramanden". - What the fuck. Jeg smadrer dig fuldstændig, sagde Jack til "kameramanden", inden nogle af hans venner blandede sig i optrinnet.
Men natklubgæsten nægtede at slette billederne og satte kursen mod stedets lobby. Imens var Nina Agdal på grådens rand med tårer i øjenkrogen. "Kameramanden" indvilgede derpå i at slette billederne, hvis han fik en undskyldning for truslen fra Jack Brinkley-Cook. I stedet svarede Jack 'fuck det!', og derfor kan du se billedet af det parringslystne par herover. En kilde, der var sammen med Nina Agdal og Jack overdramatiseret fra "kameramandens" side. - Nina og Jack hyggede sig, og Nina bemærkede, at en mand fotograferede dem, hvilket bestemt ikke er i orden. Hun spurgte høfligt manden, om han ville slette billederne, da hun vidste, at der ville blive en stor historie ud af det, og så gik hun tilbage til sit bord, siger kilden.
En repræsentant for Jack Brinkley-Cook har en noget anden udlægning af hændelsen lørdag aften. - Nina og Jack dansede bare, da en mand begyndte at fotografere dem på en meget aggressiv måde med kameraet helt oppe i deres ansigter, siger repræsentanten, selv om billedet oven for fortæller en noget anden historie.
Repræsentanten siger, at "kameramanden" blev truende, da de bad ham slette billederne. - Jack truede ikke "kameramanden" med tæsk. Han beskyttede bare sin kæreste og gjorde intet forkert, siger repræsentanten, der afviser, at de andre som blandede sig var venner af det berømte par. Til sidst bad dørmændene på natklubben den fotograferende gæst om at forlade stedet for at undgå yderligere ballade. GALLERI: Dejlige Nina Agdal

Kæmpe galleri med Nina Agdal - Kun billeder af hende

Sponsoreret indhold