Mette Bluhme Rieck har født
Så kom Viggo!
Mette Bluhme Rieck har her til eftermiddag afsløret på sin Instagram-profil, at hun har født.
Den 35-årige TV-vært deler det første billede af sin lille guldklump og fortæller også om fødslen, der ikke gik helt som ventet.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Viggo er landet. Den lille nye familie er endelig hjemme og har det rigtig godt, men skal lige komme sig ovenpå en knap så rar fødsel, der efter næsten 20 timers veer endte med akut kejsersnit. Men 2940 gram ufiltreret kærlighed kurerer heldigvis det meste. Tak for livet, skriver den nybagte mor på sin Instagram-profil.
Mette Bluhme skal være mor for første gang
Inden hun fødte fortalte den populære TV-vært om sine forvetninger til forældreskabet.
– Jeg har altid vidst, at jeg skulle være mor, fortalte hun til SE og HØR tilbage i april.
– Det var dejligt planlagt, og vi havde forsøgt i nogen tid, så det kom ikke som en overraskelse.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Mette Bluhme Rieck og Kasper Nielsen blev kærester for fire år siden, da de lavede ”Guld på godset” sammen. "Han har to børn, men har været med på runde to. Han vidste godt, det var med i pakken, da han blev kæreste med mig." (Foto: Mikael Rieck)
– Jeg er sgu klar, slog den dengang gravide TV-vært fast.
– Der er lige den detalje med, at babyen skal ud, men ellers er jeg virkelig klar, jublede den kommende mor, da SE og HØR mødte hende på Islands Brygge i København.
Her bor hun med kæresten, 47-årige Kasper Nielsen, hunden Capri, Kaspers søn Otto på 13 og hans datter Clara på 18 år.