Se det søde billede: Thomas Skov er blevet far igen
I mandags blev Thomas Skov far for anden gang. Det afslører han selv på Instagram.
Sammen med sin kone Emilie Bruhn har Thomas Skov fået en søn, og hans datter Ellen har fået en lillebror.
- I mandags blev Emilie Bruhn og jeg forældre til den sødeste lille fyr. Ellen er (indtil videre) dybt forelsket i ham, og det smelter mit hjerte hver eneste gang hun siger "Hej lillebror" og gir ham et kys i panden. Vi ved ikke, hvad han skal hedde endnu, så indtil videre hedder han bare lillebror, skriver TV-værten på Instagram med et billede af den lykkelige familie.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Thomas Skov og Emilie Bruhn holdt graviditeten skjult længe, men ved en fejl kom Thomas Skov til at lægge en story op på Instagram, hvorpå man kunne se Emilies gravide mave.
Men i midten af marts gik den ikke længere, og Thomas Skov fortalte i sin podcast "Far, der er noget vi skal tale om", at parret ventede barn nummer to.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Thomas Skov skal være far igen
Thomas og Emilies datter Ellen fylder tre år i juli.
Parret mødte hinanden, da de begge arbejdede på dr og har været sammen i mange år.