Læs også
Nyheder25. juni 2018
Joakim Ingversen hylder Sofie Linde med tatovering
TV-værten viser på Instagram, at han har en helt særlig hyldest til sin kone på låret
Af Line Ritz
Foto: Dan Mariegaard
Der er vist ingen tvivl om, at Joakim Ingversen og Sofie Linde er glade for hinanden.
Og der er vist heller ingen tvivl om, at Joakim Ingversen er glad for tatoveringer.
De to ting har han forenet i en hyldest på sit lår. Det afslører han selv i en video på Instagram.
I videoen ser man Joakim, der ligger på stranden og viser sin sommerkrop frem.
På hans venstre lår kan man se navnet Sofie med store bogstaver efterfulgt af et hjerte. Og vi går i hvert fald udfra, at der er tale om hans kone Sofie Linde.
Navnet står på hovedet, hvis han står op, og man kigger på hans lår, men fra hans egen synsvinkel læses det korrekt.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Sofie Linde og Joakim Ingversen stod frem som kærester i september 2015.
Til 'Alt for damerne' fortalte Sofie Linde, hvordan de blev et par. - Joakim og jeg har været gode venner i rigtig mange år. Så det her forhold kom bag på os begge egentlig. Der var rigtig mange drinks involveret. Og ja, så skete det bare. Jeg har aldrig prøvet at blive kærester med en bedste ven før, sagde hun til magasinet.Læs også
Sofie Linde bliver vært på "X Factor" på TV2
De afslørede i februar 2017, at de havde forlovet sig. Sofie Linde fortalte dengang til Anders Breinholt foran rullende kameraer i "Natholdet" på TV2, hvordan Joakim friede til hende. - Det var faktisk rigtig sødt og klassisk. Han (Joakim Inversen, red.) var på knæ, og han havde spurgt min far inden, sagde Sofie Linde i det populære tv-program. I august sidste år afslørede de, at de skulle være forældre ved at dele et billede på deres respektive Instagram-profiler, hvor de står under et trafikskilt med teksten "Børn på vej". - Rettelse: BARN på vej. Det er ikke kun sovs, der gemmer sig under mit tøj for tiden. Vi skal være forældre - boom, skrev Sofie Linde til fotoet.
Læs også