Her tager stjerneskuespiller kokain
Den svenske stjerneskuespiller Mikael Persbrandt er tidligere blevet idømt fængsel for at have købt kokain. Under retssagen benægtede den 50-årige superstjerne, som også har medvirket i en hel del danske film, at han skulle have købt stoffer.
LÆS OGSÅ: Fængselsdom til Persbrandt
LÆS OGSÅ: Nu taler Mickael Persbrandt ud efter narkodom
Men i dag har den svenske avisExpressen offentliggjort videoer, hvor Mikael Persbrandt ses med næsen nede i det hvide pulver.
Optagelserne stammer fra den 26. maj 2012.
Se videoerne i bunden af artiklen.
Persbrandt var tilsyneladende meget optaget af, at politiet ikke måtte få noget at vide.
- Jeg kan ringe, hvis politiet kommer. Tag det inden politiet kommer, siger en mand i en af videoerne.
Persbrandt svarer: - Hvis politiet kommer nu, håber jeg, du giver dem en skalle. Og slår dem ned.
- Hvad får jeg, hvis jeg giver dem en skalle? Spørger manden
- Du får respekt, lyder det fra Persbrandt, der senest har medvirket i 'Hobitten'.