Daniel Svensson er blevet single
De har kæmpet en livsvigtig kamp sammen to gange. Og vundet begge gange. Han som patient, hun som pårørende, da han i 2013 og 2016 blev alvorligt syg af kræft. Sidste år blev han for anden gang erklæret kræftfri, og sammen med kæresten Julie jublede han over det gode resultat.
Men desværre har sygdommen også gjort, at parret har udviklet sig i hver deres retning, og derfor har de valgt at gå hver til sit efter otte år.
- Julie og jeg er ikke kærester mere og har ikke været det et stykke tid, fortæller Daniel Svensson til SE og HØR.
- Når man er i sådan et sygdomsforløb, så er det to forskellige forløb, selvom vi er sammen. Jeg har min sygdom at slås med, og hun slås som pårørende, og det er ikke sikkert, man kommer ud af det på helt samme måde, som man gik ind i det, forklarer den tidligere landsholdsspiller og nuværende ekspert og kommentator på TV2.
Daniel Svensson siger job op og flytter til København
- Da vi begge fornemmede, at det var den vej, det gik, havde vi en god dialog om det. Vi blev enige om, at i stedet for at holde på noget, som vi ikke var 100 procent sikre i, så ville vi hellere give plads og give slip.
Artiklen fortsætter under billedet.
Lettet Daniel Svensson: Kræftfri
Parret boede sammen i Aalborg, mens Julie allerede er flyttet til København, er Daniel snart på vej samme vej. Denne gang i hver sin bolig, men stadig som gode venner.
- Vi snakker stadig meget sammen og har meget kontakt. Jeg elsker stadig hende, men nu som en ven og ikke som en kæreste, siger Daniel, der sidste år indstillede sin håndboldkarriere.
Selvom det har været hårdt at erkende, at forholdet var slut, så har sygdommen lært Daniel, at det ikke nytter noget at ærgre sig over livets gang.
- Jeg har indset, at det med at se tilbage og være ked af det, det dur ikke. Jeg ved ikke, hvordan mit liv vil forme sig fremadrettet, og jeg har stået på kanten nogle gange. Så jeg prøver at anskue det positivt og se fremad, siger Daniel Svensson som sidste år dansede sig til en tredjeplads i ”Vild med dans” sammen med Karina Frimodt.
Håndboldspilleren Daniel Svensson med i "Vild med dans"
Daniel Svensson har netop opsagt sit job som direktør i børnefonden CoolUnite, da han ønsker at flytte tættere på sin familie i København, hvor hans mor og far, søster, bror, svigerinde og nevø også bor.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at flytte, siger den pensionerede håndboldspiller, der fortsat vil fungere som ekspert og kommentator hos TV2, men derudover er klar til nye udfordringer jobmæssigt.