Hollywood29. juni 2018

Kærligheden brast for Sam Smith: Jeg er ved at gennemgå noget l*rt

Sam Smith er for nylig blevet single og taler nu ud om, at han går gennem en svær tid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.26659966.jpg
 Foto: All Over Press

I går kom det frem, at 26-årige Sam Smith er blevet single, og sangeren lægger ikke skjul på, at det er hårdt at gå rundt med et knust hjerte.

I går optrådte den britiske sanger i Barclays Center i Brooklyn, og her fortalte "Too Good At Goodbyes"-hitmageren, at han gik gennem en hård periode.

Charmesangeren åbnede sin koncert ved at fortælle, at han ikke havde det helt nemt for tiden.

- Jeg ved, at alle i dette rum går gennem noget l*rt lige nu. Jeg ved, at jeg er ved at gennemgå noget l*rt, fortalte sangeren fra scenen.

- I aften vil jeg bare have, at vi alle efterlader vores bekymringer og vores hjertesorger og har det sjovt. Lad os synge så højt, vi kan, lød det fra Smith ifølge E! News.

Selv om Sam Smith ikke direkte nævnte eks'en Brandon Flynns navn, så antydede sangeren også på en anden måde, at han er blevet single.

Han spillede nemlig sangen "One Day At A Time", som han ellers ikke har optrådt med på sin turné.

Sangen er skrevet om et tidligere brud, og Hollywood Life mener, at det næppe er tilfældigt, at han pludselig hiver den sang frem i repetoiret.

Den britiske avis The Sun kunne i går afsløre, at den britiske crooner og "13 Reasons Why"-stjernen Brandon Flynn, 24, ikke længere dannede par.

Parret viste sig sammen for første gang tilbage i oktober 2017, hvor de kyssede på gaden i Greenwich Village i New York City, men nu var det altså forbi.

- Sam og Brandon havde en hvirvelvindromance. De faldt virkelig for hinanden. Men de har begge travlt med hver deres karriere, og uheldigvis fungerede det bare ikke, forklarede en kilde til The Sun.

Ifølge den britiske avis havde Smith alllerede været inde og slette adskillige billeder af sin nu ekskæreste på sin Instagram-profil, mens Brandon Flynn stadig lod sangeren figurere i sit feed.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Sam er naturligvis knust. Det er det mest betydningsfulde forhold, han nogensinde har haft, lød det fra insideren.

- Heldigvis er han på turné i USA for tiden, hvilket er en velkommen distraktion, tilføjede kilden.

Smith og Flynn viste kærligheden for første gang i starten af oktober 2017, ligesom de også snavede igennem i London i marts 2018.

I slutningen af oktober bekræftede Sam Smith forholdet over for TV-værten Ellen DeGeneres.

- Jeg er ikke single, hvilket er vildt. Det er skørt at sende et album på gaden og ikke være single. Fordi da jeg udsendte "In the Lonely Hour", var jeg så ensom. Så jeg er meget glad, og det er meget underligt, fortalte han til Ellen.

For lidt over en måned siden fejrede Sam Smith sin 26-års fødselsdag, og her benyttede Brandon Flynn lejligheden til at sende en kærlighedserklæring til sangeren.

- Han er i en anden tidszone, og det er hans fødselsdag. Han færdiggør sin europæiske turné, i en alder af 26 har han udrettet så meget. Han er en engel. Han gør mig så fucking glad, og jeg håber at alle, vil dele fødselsdagskærlighed med ham, det er ikke nemt at blive ældre, men han gør det med ynde. Tak for alt, Samuel. Glædelig 26-års fødselsdag, klar til et nyt fantastisk år, skrev Brandon Flynn til et billede af Sam Smith.

Sponsoreret indhold