Paradise Hotel1. juli 2018

Fie: - Jeg slog op, men nu er vi kærester igen

Fie Laursen glad igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fie-laursen-frederik-01072018.jpg
 Foto: All Over Press
Reality-deltageren, bloggeren og YouTuberen Fie Laursen, der for lidt over et år siden datede en pige, har de seneste dage opholdt sig uden for Danmarks grænser med kæresten Frederik Valeur og storebror Boris Laursen.
De er på ferie på partystedet Sunny Beach i Bulgarien. Her flyder alkoholen i stride strømme og en del af Danmarks ungdom slår sig løs på en måde, som deres mor og far ikke ville bryde sig om.
Det gælder også Fie Laursen, der trods sine 21 år ikke sjældent opfører sig som en 16-årig teenager. Det har hun, der følges af flere tusinde teenagepiger, der elsker hende ubetinget, praktiseret igen denne weekend, hvor hun har nået at slå op med sin kæreste og finde sammen med ham igen - alt sammen meget offentligt, højlydt og tudende, så fansene hjemme i Danmark ikke går og glemmer Fie.
Lørdag fortalte hun i et nu slettet post på Instagram, at hun var blevet single og ikke længere var kæreste med Frederik Valeur, som hun har flettet fingre med siden nytår og mødte sidste år, da de begge medvirkede i den seneste version af programmet "Paradise Hotel".

- Sunny Beach er som IKEA-testen, og jeg er single nu, skrev Fie, mens hun balancerede med et halvfyldt kæmpe plastikglas på hovedet.

Senere lagde hun en instastory ud, hvor hun talte engelsk med en bistert udseende yngre blond kvinde.

- Skal vi tale sammen?, spørger Fie kvinden, der nikker.

- Lad os gå, lad os gå, lad os gå, siger Fie snøvlende.

Senere lagde hun en anden instastory ud, som hun har slettet igen.

Her stortuder Fie, og hendes ansigt er ophovnet af gråd.

- Jeg er ikke fuld, og det er ikke en joke, og jeg skal nok lave en forklaring, siger den grådkvalte Fie med tårerne løbende ned af kinderne i den nu slettede video-snas.

Forklaringen kom kort efter klokken 17 søndag på Instagram. Her sidder Fie tæt omslynget med Frederik og skriver. - Igår postede jeg at Frederik og jeg havde slået op - og det var forkert af mig at indvolvere jer, før jeg var faldet ned og vi havde haft en chance for at snakke det igennem. Vi er i Sunny Beach - og det er både dejligt og hårdt. Alle forhold har sine kampe og igår slog jeg op med Frederik, hvorfor det ønsker jeg ikke at dele, men det var en beslutning jeg tog for hurtigt og vi har idag snakket ud - og er kærester, skriver Fie. - Det er vigtigt for mig at pointere ingen af os har været hinanden utro hernede, hvilket mange tror, fortsætter hun. - Jeg har før givet hurtigt op på mine forhold pga lidt modstand, men jeg elsker Frederik højere end jeg nogensinde har elsket en kæreste - og jeg vil ikke give op på forholdet. Vi nyder resten af ferien sammen, slapper mere af og så er vi snart hjemme hos vores dejlige hund, som selvfølgelig ikke skal blive “skilsmisse vuf” Vi håber i vil respektere ikke at stille spørgsmål til hvad der er sket, men bare støtte os i at vi er sammen, slutter Fie.
De fleste af hendes følgere labber det i sig og er himmelhenrykte over, at parret er sammen igen. Enkelte er dog mere kontante i deres vurdering af Fies seneste udskejelser. - Alkohol og lav intelligenskvotient passer bare ikke godt sammen, skriver en. - Sygt, hvad man gør for opmærksomhed. Til grin, skriver en anden. - Så fik du også lidt opmærksomhed på det. Det er også længe siden, du sidst har smit et tudepost op, skriver en tredje. På SE og HØR ville vi godt have hørt lidt mere om den mystiske blondine, som en snøvlende Fie fik sig en alvorssnak med og om, hvad der dog fik Fie til at græde så voldsomt for rullende kamera, men der blev vi skuffede. Men lige nu klokken 17.57 søndag den 1. juli 2018 er Fie og Frederik kærester. Hvad der sker om en halv time, tør vi ikke spå om. GALLERI - Fie Laursen vender tilbage til "Paradise Hotel":

Fie Laursen vender tilbage på "Paradise Hotel"

Sponsoreret indhold