Nyheder2. juli 2018

Se billedet: Nikita Klæstrup viser ny kæreste frem

Baben Nikita Klæstrup har gaflet en ny fyr på krogen, men hun er ikke meget for at fortælle om ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nikita-klaestrup-07062018.jpg
 Foto: All Over Press

Nikita Klæstrup har igen fundet kærligheden, men hun holder ualmindeligt lav profil med den nye filejs, i hvert fald hvis man sammenligner med tidligere forhold, hun har været i.

Først i dag har hun lagt et billede på Instagram af den ny fyr. Det har hun valgt at forsyne med et lille hjerte.

Artiklen fortsætter efter billedet

Til Ekstra Bladet bekræfter Nikita, at det er en ny kæreste, som hun poserer med på det sociale medie, men så slutter hendes åbenhed ellers også der.

Hun vil nemlig ikke fortælle, hvem den heldige ungersvend er.

Nikita Klæstrup har tidligere dannet par med modellen Oliver Bjerrehuus og komikeren Lasse Rimmer.

Denne gang ser det dog ud til, at det er en ganske ukendt fyr, som Nikita har slået kløerne i.

Da hun ikke fortæller mere om sin nye kærlighed, så er det svært at fortælle, om Nikita har valgt at droppe drømmen om "de ældre mænd".

Sidste år fortalte hun nemlig, at mænd på hendes egen alder ikke sagde hende så meget.

– Mænd i 20’erne er bare lidt umodne. Der er selvfølgelig undtagelser, men det er min erfaring. Ældre mænd har mere styr på tingene og mere ro, og det kan jeg godt lide. Også fordi jeg selv synes, at jeg er o.k. moden af min alder. Så er det rart at være sammen med nogen, som matcher det, fortalte Nikita sidste år til SE og HØR.

Nikita kan i øvrigt snart ses på TV igen. Til efteråret er hun nemlig den ene af værterne på sex-realityprogrammet "Ex on the beach".

I det nye realityprogram dukker også Simone Hvenegaard, som de fleste lærte at kende i "Paradise Hotel", op. Flere andre tidligere paradisoer skulle også dukke op på Mauritius, hvor programmet blev optaget tidligere i år.

Se flere billeder af Nikita i galleriet herunder

Nikita Klæstrup

Sponsoreret indhold