Nyheder5. juli 2018

"Vild med dans"-stjerner i biluheld: Det kunne ha' endt SÅ galt

Michael Olesen, hans kæreste Joan Divine og "Vild med dans"-kollegaen Morten Kjeldgaard var involveret i et harmonikasammenstød i det spanske ferieparadis Marbella
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-41172.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Ferieidyllen endte med et brag, da "Vild med dans"-danserne Morten Kjeldgaard, Michael Olesen og sidstnævntes kæreste Joan Divine i dag var involveret i et biluheld i spanske Marbella.

Det fortæller Joan Divine på sin blog, hvor hun indleder beretningen med "Det her kunne ha' endt SÅ galt".

- Der sker det, vi er på vej på stranden, og så holder vi, da der er en bil, der skal dreje, og vi venter faktisk længe, og så lige pludselig får vi et kæmpe tryk bagi af en bil, der brager ind i os, fortæller Joan Divine til SE og HØR.

- Vi skynder os selvfølgelig ud, og så kan vi se, der er en bil bagved igen, som er kørt ind i den bil, der kørte ind i os, fortæller bloggeren, der også arbejder som fotograf.

- Den bil bagved os er fuldstændig smadret bagi. Der var endda en baby... Der var to børn, som heldigvis sad i børnestole. De var forskrækkede, men der var heldigvis ikke sket noget med dem, fortæller Joan Divine.

sin blog fortæller og viser hun med billeder, at deres bil - en Audi - fik en lille bule, så det var forskrækkelsen, der var størst.

Det var en kvinde, der var alene i sin bil, der var skyld i harmonikasammenstødet.

- Enten så har hun siddet med en mobil eller været totalt uopmærksom, for vi havde holdt et stykke tid dér og ventet på nogen, der skulle dreje. Hun kom med høj fart og kørte ind i alle os, fortæller en chokeret Joan Divine til SE og HØR.

Den tidligere Playboy-model fortæller, at de slap med forskrækkelsen.

- Jeg har lidt ondt i hovedet nu, og Michael snakker lidt om, han har ondt i ryggen. Det kan jo også bare være, man har fået et chok, konstaterer Michael Olesens kæreste.

Artiklen fortsætter under billedet.

Michael Olesen og Morten Kjeldgaard er i Marbella, hvor de danser i fitnesscamp. Når de tager retur søndag skal de to dansere så småt i gang med optagelserne til "Vild med dans".

TV 2 bekræftede i dag, at Emmelie de Forest skal være med i det populære danseprogram, mens SE og HØR tidligere har kunne afsløre, at Molly Blixt Egelund, Søs Egelunds datter, også hopper i danseskoene.

Da SE og HØR spørger ind til, om Joan Divine ved, hvem Michael Olesen skal danne par med næste sæson, vil hun ikke afsløre meget.

- Det er jo hemmeligt, siger hun med et grin.

Sidste sæson vandt Michael Olesen for første gang "Vild med dans" med Sofie Lassen-Kahlke, så forventningerne til "Vild med dans"-veteranen er høje.

- Det tror jeg også godt, han selv ved, siger Joan Divine.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/20171119_mr_vmd_004.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Sidste år var det Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard og Michael Olesen og Sofie Lassen-Kahkle, der dansede mod hinanden i "Vild med dans"-finalen. Foto: Mikael Rieck

Sponsoreret indhold