Skjuler sandheden: Margrethe tavs om Henrik
Det var en smuk og iskold dag, da både familien og hele Danmark sagde et tårevædet farvel til den farverige prins Henrik den 20. februar.
Hvad der er sket, efter at kisten blev båret ud af Christiansborg Slotskirke, mens alle flag ved offentlige bygninger i landet gik fra halv til hel, og hver en kirke ringede med klokkerne i en halv time, forbliver dog et mysterium.
Prinsens eget ønske var, at han skulle kremeres, og at asken efterfølgende skulle deles i to: Én del skulle spredes i et dansk farvand, mens den anden skulle ligge trygt i mulden ved hans kære Fredensborg Slot.
Det er nu fire måneder siden, det rørende sidste farvel blev sagt i kirken.
Siden er bidende kulde blevet til dampende hede, og alle tegn på frost i jorden og is på vandet er for længst forsvundet.
Prins Henriks franske slot: Her er arvingen
Bisættelsen af prins Henrik i Christiansborg Slotskirke. Foto: All Over
Normalt er urnen klar til at blive sat i jorden en uges tid efter bisættelsen, men hoffet er ganske tavst, når spørgsmålet går på, om Henriks ønsker for sine hvilesteder i evigheden er blevet opfyldt.
Ikke mere opmærksomhed
Ifølge hoffets kommunikationsafdeling er oplysninger om prins Henriks aske af så privat karakter, at man ikke kommer til at fortælle om den – hverken nu eller senere.
Politiet efter prins Henriks død: Efterforsker brud på tavshedspligten
Prins Henrik overraskede Margrethe i kirken
Og det er en hovedrystende beslutning, mener forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen, der ser askehemmeligheden som 78-årige Margrethes sidste forsøg på at lukke munden på den ægtemand, som de sidste mange år gav hende grå hår med sine udmeldinger om, at der ikke var ligestilling i kongehuset.
Ønsket om at blive kremeret var netop det sidste store opråb, da al tradition ellers foreskriver, at prinsens jordiske rester skulle have været placeret i Roskilde Domkirke under parrets fælles gravmæle, som allerede var produceret for 30 millioner kr.
– Jeg tror, at dronningen vil sætte et punktum og lukke et pinligt kapitel i stilhed. Der er noget i hende, der siger ”nu har prins Henrik fået opmærksomhed nok”, og nu vil man ikke have, at kronprinsens vellykkede fødselsdag bliver overskygget, siger Søren Jakobsen.
Køb denne uges SE og HØR, der er på gaden nu, og læs endnu mere.