Hollywood11. juli 2018

Cardi B er blevet mor

Sangerinden Cardi B har født sit første barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cardi-b-11072018.jpg
 Foto: All Over Press

Hun var udråbt som et af Roskilde Festivals hovednavne men meldte fra på grund af graviditet.

Men rapperen Cardi B kunne med lidt ekstra velvilje over for den danske musikfestival godt have presset benene sammen og lige taget koncerten på dansk jord med i sidste uge.

For først i går fødte hun en lille pige.

Det fortæller hun på Instagram.

Og her afslører hun også navnet på den lille pige.

Hun skal hedde 'Kulture Kiari Cephus'.

Dermed får sin fars efternavn, Cephus.

Han er også rapper ligesom Cardi B, og optræder under kunstnernavnet 'Offset'.

Det er 25-årige Cardi B's første barn, mens Offset har tre børn fra tidligere forhold.

Fødslen kommer blot to uger efter, at Cardi B afslørede, at parret var blevet gift i al hemmelighed i september sidste år. - Så kan I i det mindste stoppe med at brokke jer over, at jeg har fået et barn uden for ægteskab, skrev Cardi B i et tweet den 25. juni.
Efter at der havde været spekuleret i en graviditet i månedsvis afslørede Cardi B i april, at hun ventede sig. Det skete, da hun optrådte med en synlig babybule i Saturday Night Live. Og umiddelbart efter aflyste hun sin optræden på Roskilde Festival. Hun holdt heller ikke kønnet hemmeligt.
Da radioværten Howard Stern spurgte hende direkte i radioen i maj, om hun vidste, om det blev en dreng eller pige, svarede hun; jeg skal have en pige. Den 25-årige sangerinde fra Bronx har på rekordtid taget turen fra et turbulent liv som bandemedlem og stripper til toppen af de amerikanske hitlister med numre som "Bodak Yellow" og "Finesse".

Sponsoreret indhold