Læs også
De unge mødre13. juli 2018
'De unge mødre'-Nadia Shila truer radiovært
Hjemløse Nadia Shila går amok over radioværten, Ditte Okman
Foto: All Over Press
Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen Nadia Shila fra ”De Unge Mødre” truer nu den populære radio-vært, Ditte Okman.
- Du er bange for mig. Jeg bider dig nok ikke, men du skal nok ikke komme i nærheden af mig, hvis du ser mig herovre, for så kan jeg ikke love dig, hvad der vil ske. Du kan tage det som en advarsel, du kan tage det som en trussel. Det bliver ikke særlig kønt, tordner Nadia Shila, 23, mod Okman på YouTube.
Baggrunden for raseriudbruddet er, at Ditte Okman flere gange har beskæftiget sig med Nadia Shila i programmet, ”Det, vi taler om” på Radio24Syv.
Læs også
Sådan vil Nadia Shila afsone sin dom, hvis hun kendes skyldig
Det er ingen hemmelighed, at Okman har forholdt sig kritisk til det faktum, at Nadia Shila har svindlet for omkring en kvart million kroner. Hun er blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel, men Nadia Shila nægter at komme til Danmark og afsone dommen.
Læs også
Sådan kæmper Nadia Shila for sin søn
Hun lever i stedet som tigger og bor på gaden i Los Angeles, hvor hun malker det amerikanske velfærdssystem groft. Hun har netop har fået et barn med sin nuværende mand, Jeremy, der også lever som hjemløs tigger, og fødslen blev naturligvis finansieret af de amerikanske skatteydere – på trods af at Nadia Shila endda er illegal indvandrer i ”Guds eget land.” Nadia Shila og hendes mor, Heidi, tror også, at Ditte Okman står bag bloggen Skipper Mamma (skippermama.dk), der dagligt forholder sig kritisk til Nadia Shilas liv.
Læs også
Sådan tjener Nadia Shila penge nu
Okman tager dog truslen med knusende ro: - Jeg har kun set knap halvdelen af videoen, men har sjældent set så meget vrøvl. Hun refererer nogle udtalelser fra min YouTube-kanal. Sagen er bare, at jeg ikke har en YouTube-kanal, siger Ditte Okman til SE og HØR.
Ditte Okman er rimelig kold over truslerne, som hun betegner som 'rablerier'. (Foto: All Over Press)
Nadia Shilas mor, Heidi, beskæftiger sig også med Ditte Okman på videoen. - Heidi fortæller meget detaljeret om et møde med mig på en Starbucks i Los Angeles, hvor mine børn ville klappe hendes hund. Ud over at jeg ikke drikker kaffe, så har mine børn aldrig været i Los Angeles. De har ikke engang været i USA. Jeg ved ikke, hvem det er, Heidi har mødt, men det var altså ikke mig, siger Ditte Okman, der kalder udsagnene på videoen 'rablerier'.Læs også
Nadia Shila har født en lille pige
- I forrige uge var det Geggo, de to kvinder udråbte til at være Skipper Mama. I sidste uge var det en af Nadia Shilas gamle veninder. I denne uge er det så mig. Jeg sidder med faklen og er klar til at give den videre til Jes Dorph, Stine Bosse eller Divya Das i næste uge. Jeg kan godt se på videoen, der vist er optaget under en tunnel af en slags, at Nadia ikke er i den bedste stand. Det er åbenlyst for enhver med øjne i hovedet. Men min største bekymring er faktisk, at hun har en lille baby i sin varetægt, siger Ditte Okman til SE og HØR.
Læs også
Gravide Nadia Shila: - Jeg har måske kræft
I dag i "Det, vi taler om" bliver Nadia Shila igen taget under kærlig behandling. Lyt med på programmet, der begynder klokken 14 her.