Græsk kærlighed! Mikkel og Lea deler fotos fra bryllupsrejsen
Og også hvedebrødsdagene bliver holdt under sydens sol og i smukke omgivelser.
Mikkel Kessler, 39, og hustruen Lea Hvidt, 29, holder lige nu bryllupsferien på den græske ferieø Mykonos, og parret har allerede givet omverden et par glimt af deres romantiske ferie.
På deres sociale medier har de begge lagt billeder op, der viser de smukke omgivelser, som den lille græske ø byder på.
Mikkel Kessler og Lea Hvidt blev gift sidste måned i den italienske by Firenze.
Hele Kessler-familien var samlet - også Mikkel og Linses bror, Mark, var kommet fra England for at overvære sin lillebror blive gift med Lea Hvidt.
Det afslørede Linse tidligere på Instagram.
- Så kom den store dag for min bror og Lea, og vi er alle samlet her på et af de smukkeste steder, jeg nogensinde har været. Familerne og alle vennerne er her, og vi glææææder os helt vildt (også til at se kjolen). Her står jeg med mine 2 herlige brødre, Mikkel er kommet fra Danmark, storebror Mark fra England og jeg fra Spanien. Så bryllup og fest, og en fantastisk dag er gået i gang wuhuuuuuu, skrev Linse.
Lea og Mikkel har været sammen i 11 år, og derfor var der nok også mange,der havde ventet på, at Mikkel skulle fri.
Men da han så endelig gjorde det, havde han også planlagt helt ned til mindste detalje.
- Dette er nøje planlagt af Mikkel himself! Han havde såmænd både inviteret venner og familie med for at overvære øjeblikket (noget som faktisk kom meget bag på mig). For snart et halv år siden, havde han mig også med inde for at finde ud af min ringstørrelse osv. Så man må sige at dette har været planlagt nøje og længe, skrev Lea i et blogindlæg.
Lea og Mikkel har sammen børnene Romeo og Rosa-Lia.
Mikkel Kessler og Lea Hvidt