Hollywood17. juli 2018

Så meget har Khloé tabt sig efter fødslen

Khloé Kardashian er ved at være nede på den vægt, som hun havde før hun blev gravid med datteren True
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.03838413.jpg
 Foto: All Over Press

Det er lidt over tre måneder siden, at Khloé Kardashian blev mor til datteren True.

Nu afslører hun, hvordan det går med at komme tilbage i den form, som hun var i, før hun blev gravid med datteren.

Og selv om hun ikke har gjort noget ekstraordinært for at smide kiloene, så er de alligevel begyndt at rasle af hende.

Det afslører Khloé på sin blog.

- Efter jeg fødte True, har jeg ikke puttet noget pres på mig selv for at tabe de ekstra kilo. Jeg ville bare gerne tilbage til min normale rutine fra før, jeg blev gravid, hvor jeg trænede fem til seks gange om ugen, fortæller Khloé på bloggen.

Hun afslører samtidig, at hun har tabt 15 kilo, siden hun blev mor for første gang.

- True blev tre måneder den 12. juli, og jeg har ærligt talt ikke givet mig selv et tal, jeg ville tabe mig på det her tidspunkt, specielt fordi jeg ikke havde mulighed for at træne de første seks uger. Men siden fødslen, har jeg tabt 33 pund(15 kilo, red.). Jeg er overrasket over, at jeg har tabt så meget vægt så hurtigt, skriver Khloé.

På Khloés billeder på Instagram kan man også se, at hun godt på vej tilbage til sin oprindelige form.

Artiklen fortsætter efter billedet

Et af de helt store samtaleemner under Khloé Kardashians graviditet var, at kæresten Tristan Thompson havde været hende utro op til flere gange.

Tilbage i oktober, hvor Khloé var tre måneder henne, hyggede han sig med to kvinder på en natklub i Washington D.C. - episoden blev fanget på video.

Den 7. april, mindre end en uge før Khloé fødte, gik han ind på et hotel i New York City med en kvinde, der er blevet identificeret til at være Lani Blair, og de forlod først hotellet dagen efter.

Få dage efter Khloé havde født, kom det også frem, at 27-årige Tristan Thompson angiveligt også var utro med en Khloé-klon i adskillige måneder.

Khloé har dog efterfølgende tilgivet Tristan, og i dag bor de sammen i Los Angeles.

Se billeder af Khloés vilde forvandling i galleriet herunder

Khloé Kardashians vilde forvandling

Sponsoreret indhold