”Robinson Ekspeditionen”s Lone Hattesen: Jeg blev selvsikker

Ung og usikker tjekkede Lone Hattesen for 19 år siden ind til ”Robinson Ekspeditionen”s 2. sæson i 1999.

Folkeregisteradressen var stadig i Haderslev, hvor den dengang 22-årige frisør boede hjemme hos sin mor og havde netop overstået sin læretid i den lokale frisørsalon.

– Jeg var vant til, at min mester eller min mor bestemte, siger Lone Hattesen med et smil, da SE og HØR møder hende i Lystrup uden for Aarhus, hvor hun nu bor med sin mand og deres fire børn.

Her tager vi en snak om, hvad det betød for hende at være en del af Danmarks første realityprogram, der samlede danskerne hver mandag aften, mens de fulgte kampen om en kvart million og overlevelse på en øde ø.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lone Hattesen var netop færdiguddannet frisør, da hun i 1999 deltog i ”Robinson Ekspeditionen”. Hun har været selvstændig i 15 år og har netop åbnet ny salon i hjembyen Lystrup. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Jeg sprang bare ud i det. Det gør jeg altid. Det er også derfor, jeg har fire børn i dag. Sådan er jeg bare, lyder det med et grin fra 41-årige Lone Hattesen.

Hun meldte sig til ekspeditionen, da hun følte, at det var på tide at komme lidt ud over komfortzonen i den sydjyske by.

– Jeg var vant til, at alting var i faste rammer, så jeg trængte til at prøve noget, der var helt anderledes end det, jeg var vant til.

Rustet til fremtiden

Som øens yngste deltager blev hun hurtigt sat i bås af de andre Robinsoner.

– Først skulle jeg høre på, at jeg var ung, og så at jeg var frisør, og så at jeg bare solede hele dagen, fordi jeg nemt blev brun, husker Lone, der ikke kun skulle overbevise de andre om, hvem hun var, og hvad hun stod for.

– Jeg var usikker på mig selv, og selv om jeg ellers er god til at sige, hvad jeg mener – det var jeg også dernede – blev jeg nogle gange i tvivl. Dem, jeg var sammen med, var ældre, og jeg lod mig påvirke af dem.

– Det var hårdt at finde ud af mig selv, og hvad der var rigtigt og forkert for mig, husker hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dengang ”Robinson Ekspeditionen” blev sendt i 1999, svirrede rygterne om, at der var opstået mere end venskabelige følelser mellem Lone Hattesen og holdkammeraten Jørgen Kløcker. De var dog bare venner, forklarer Lone. (Foto: All Over Press)

Tvivlen på hende selv har været med til at ruste Lone Hattesen til livet.

– Jeg fik overskredet nogle grænser og fik mod på at prøve mere. Selv om jeg var usikker dernede, gjorde det, at jeg blev meget mere sikker siden hen, for det gik jo godt alt sammen.

– Jeg mødte Dennis Knudsen på grund af Robinson, og gennem ham rejste jeg til La Santa, hvor jeg boede i halvandet år og passede hans frisørforretning og lavede en masse triatlon. Og jeg lavede en ironman, da jeg kom hjem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Motion har altid betydet meget. – Jeg løber og laver lidt kropshævninger og maverulninger. Jeg elsker at komme ud i naturen og få blæst mine tanker igennem. Det gør mig stærk både fysisk og psykisk. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Familien sejrer

Det er også kun positive minder, Lone Hattesen har fra øen, selv om hun til sidst selv bad om at blive stemt hjem som nummer ti.

– Jeg blev ked af det, fordi jeg ikke kunne finde ud af at være i alt det taktiske. Dengang forstod jeg ikke, at man skulle behandle hinanden dårligt for selv at komme videre, siger Lone Hattesen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I dag er det familien, der er Lone Hattesens førsteprioritet. Her er hun med Victor, ti, Magnus på otte år, Ludvig på tre, Liva Marie på to og hendes mand Jonathan. – Mine børn kan ikke helt forstå, at jeg kunne klare det, men de synes, det er sejt. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Hun deltog også i ”Robinson Allstars” i 2002, hvor hun nåede til finalen, men måtte se sig slået på målstregen af Henrik Ørum.

– Jeg ville ikke melde mig igen. Det er udelukkende, fordi jeg ikke kan undvære mine børn i så lang tid, jeg var klar til udfordringen, siger Robinson-veteranen.