Krimisager, vi aldrig glemmer: Lig i slagtekar
Da en 19-årig pige fik sin spanske kæreste på besøg, fik de lov at låne hendes mors lejlighed i Usserød i Nordsjælland. Da de rykkede ind i sommeren 1994, undrede de sig over, at der var en mærkelig stank i den varme lejlighed.
Moderen havde ikke været meget for at låne dem sin bolig, men hun gav til sidst efter med en besked om, at de ikke måtte gå ind i soveværelset. Det gjorde de alligevel efter 12 dage i lejligheden for at finde ud af, hvor lugten kom fra.
Her fandt de et slagtekar af plastic med et lagen over. Låget var tapet fast, men da de fik det op, fik de et chok. Der væltede en forfærdelig stank op, for nede i karret lå et stærkt forrådnet lig af en mand.
Belgisk dobbeltmorder kvalte danske Anne
Skænderi og slagsmål
Det stod hurtigt klart, at der var tale om moderens mand, den 46-årige Jan Andersen. De var blevet gift året før, og han var sidst set i live sammen med hende den 17. marts. Det var ejendommens vicevært, der så dem.
Samme aften havde der lydt larm fra lejligheden, og det havde lydt, som om nogen skændtes og sloges.
Dagen efter havde moderen beklaget larmen over for viceværten. De havde haft et skænderi, havde afsluttet forholdet, og Jan Andersen var flyttet, sagde hun.
Den blodigste sommer: 18 mord på to måneder
Seriemorder skyllede sine ofre ud i toilettet
Samme forklaring gav hun datteren, da de den 19. marts kørte til Spanien for at holde ferie i moderens lejlighed i Torrevieja. Hun viste hende også flere blå mærker og sagde, at hun og Jan Andersen havde skændtes og sloges.
Moderen rejste en gang tilbage til Danmark, før hun og datteren sammen kom hjem i midten af juni. Den 9. juli drog moderen igen til Spanien, og herefter gav hun datteren og hendes kæreste lov til at rykke ind i sin lejlighed.
Liget af Jan Andersen blev fundet den 21. juli.
Seks dage senere blev den 41-årige Winni Andersen anholdt af spansk politi, og hun tilstod straks drabet. Hun holdt dog fast i, at det var sket i nødværge.
Artiklen fortsætter under billedet ...
46-årige Jan Andersen blev fundet myrdet i sin lejlighed på Birkerød Hovedgade. (Foto: Ritzau Scanpix)
”Hun havde grebet en mukkert og havde banket den ned i hans baghoved"
Parret var i økonomiske vanskeligheder, og under et skænderi om penge var Jan Andersen begyndt at slå løs på hende, forklarede hun. Hun havde grebet en mukkert og havde banket den ned i hans baghoved gentagne gange, efter at han var faldet.
Politiet undrede sig dog over, hvordan hun havde fået bakset Jan Andersen, der var noget større end hun, op i slagtekarret. Havde hun kunnet gøre det alene, eller havde nogen hjulpet hende?
Pyroman og sexmorder
Rester fra seks lig gravet op: Seriemorder kan have stået bag flere drab
Kost og gulvskrubbe
Det viste sig, at hun havde lagt Jan Andersens bryst hen over slagtekarret. Så havde hun stukket en kost og en gulvskrubbe ind under liget, så de dannede et kryds. Skafteenderne havde hun lagt på kanten af karret, og så havde hun stillet sig mellem Jan Andersens ben, taget fast i den anden ende af skafterne og løftet op.
Det gjorde hun også, da politiet lavede en rekonstruktion, hvor en politimand spillede Jan Andersen. I et ryk vippede hun ham ned i karret, hvor han med en hul lyd endte på maven.
Den 21. juli 1995 blev hun idømt ti års fængsel for drabet.