Nyheder20. juli 2018

Anne Linnet er blevet forlovet med 38 år yngre kæreste

Sangeren Anne Linnet er blevet forlovet med sin 26-årige kæreste Kathrine Kjær
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anne_linnet_og_kathrine_kjaer.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Anne Linnet skal giftes med sin 26-årige kæreste Kathrine Kjær.

Det fremgår af et interview i ugens udgave af Weekendavisen.

Anne Linnet bekræftede i efteråret, at hun var blevet kæreste med den unge jurastuderende.

- Ja, det er min kæreste, siger Anne Linnet til SE og HØR, men ville på det tidspunkt dog ikke sige mere om hendes udkårne.

I et interview med Weekendavisen i dag åbner Anne dog mere op om forholdet.

- Det er kun et år siden, vi mødtes, men det føles, som om vi har kendt hinanden meget længere. Det er svært at snakke om den slags uden at forfalde til klicheer, men vi supplerer hinanden på den mest utrolige facon. På den måde, hvor man kan tillade sig at være dårlig til noget, for det har den anden bare fod på. Vi blev forlovet under en ferie på Maldiverne, og til næste år skal vi giftes. Hun er ekstraordinært fantastisk, fortæller Anne Linnet om Kathrine til Weekendavisen.

Det er efterhånden fem år siden, at sangeren sidst var gift. Dengang var det den 34 år yngre Tessa Franck, hun var gift med.

- Vi mødte hinanden, fordi jeg skulle have en videosession, hvor jeg skulle bruge noget tøj. Tessa arbejdede i Magasin, og det var hende, der fandt tøjet frem til mig og kom ud på settet for at aflevere det. Og så inviterede vi jo på kaffe, og der blev snakket og hygget, og ja, så tog den ene ting den anden, fortalte Anne Linnet til Alt for damerne om Tessa.

Parret lod sig skille i 2013 og nåede at blive forældre til Isolde på syv og fireårige Nemo.

I 1988 fik Anne sønnen Alexander med modellen Mads Buhl Nielsen. Hun fik desuden børnene Evamaria og Marcus med sin første mand Holger Laumann.

Anne Linnet har dog oftest dannet par med kvinder, og det er altså endnu engang en kvinde, der har fejet benene væk under den 64-årige hitmusiker.

Se flere billeder af Anne Linnet i galleriet herunder

Anne Linnet - december 2016

Sponsoreret indhold