Nyheder25. juli 2018

Fuglsang fik royalt opkald: Kongelig forvirring

33-årige Jakob Fuglsang har haft kronprins Frederik i telefonen, men den danske Tour de France-stjerne opfattede det alt for sent.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jakob_fuglsang_1.jpg
 (Foto: All Over Press)

En hel dag i sadlen er en udmattende omgang.

Det ved om nogen Jakob Fuglsang, der har brugt de seneste uger på de franske landeveje. Men en enkelt gang har han ærgret sig over ikke at være lidt mere vaks, lige efter at han kom over målstregen.

Ved OL i Rio for to år siden var danskeren kommet i mål og ærgrede sig lidt over, at han måtte nøjes med en sølvmedalje, da et medlem af den danske delegation gav Fuglsang en telefon i hånden uden at forklare, hvem der talte i den anden ende.

Samtalen gik lidt frem og tilbage om det imponerende løb, og træt af dagens arbejde og af den dårlige telefonforbindelse prøvede cykelrytteren at svare hurtigt og komme videre i programmet.

Og så blev der sagt noget, som fik silkeborgenseren til at indse, hvem han stod og talte med:

– Jeg skal hilse fra min hustru Mary og ønske tillykke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Under OL var kronprins Frederik selvfølgelig i Rio, men kunne ikke hilse på den danske sølvvinder lige efter løbet. I stedet greb han knoglen – men Fuglsang genkendte ikke stemmen i den anden ende. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Tænker tit på det

Det spøjse opkald mindes Jakob Fuglsang i sin bog ”Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje”.

– Jeg rettede mig op i sædet. ”Tak, tak, tusind tak skal du – eller jeg mener De – have”, sagde jeg med en pludseligt højere stemme, skriver Fuglsang i bogen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/fuglsang.jpg
 (Foto: All Over Press)

OL-sølvmedaljen ærgrede egentlig pedalekvilibristen, men efter opkaldet fra kronprinsen blev han mere stolt af sin præstation. (Foto: All Over Press)

– Jeg har både græmmet mig over og grint ad situationen mange gange siden.

Kronprinsens opkald var med til at få sølvmedaljevinderen til at vende sin skuffelse over ikke at vinde til stolthed over at have sikret Danmark en flot andenplads.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/fuglsang2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Mens Frederik kun kunne ringe, stod prins Joachim og hans familie klar til at ønske tillykke med medaljen i 2016. – Deres velopdragne børn kom høfligt og sagde tillykke, skriver Jakob Fuglsang i sin bog. (Foto: Ritzau Scanpix)

Helt cool

Heldigvis fik Fuglsang da også glattet misforståelsen ud, da han et halvt år senere mødte Frederik til prisuddelingen ”Sport 2016” i Herning.

– ”Nej nej, det skal du ikke tænke på”, sagde kronprinsen på sin egen ”helt nede på jorden”-agtige måde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jaob_og_loulou_fuglsang.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Da Jakob og Loulou Fuglsang tog til ”Sport 2016”, fik de hilst på Frederik – og misforståelsen blev rettet. (Foto: Mikael Rieck)

– Han er så cool, skriver den danske bjergrytter i bogen, der udkom, lige før årets Tour de France blev skudt i gang.

Sponsoreret indhold