Kendte27. juli 2018

Rejseguide: Her er de mest bizarre love i andre lande

Skal du også på ferie i udlandet? Så kan det være en god ide lige at få styr på lovgivningen
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/charterferie.jpg
 Foto: AOP

Vi har vist alle sammen nogenlunde styr på love og regler i Danmark.

Men det kan være en jungle at finde rundt i, hvad man mp og ikke må - især, når man besøger andre lande.

Her er en guide til de mest bizarre love i andre lande, som kan være en god idé at være opmærksom på, hvis du skal ud at rejse.

Tyskland: Det er ulovligt i Tyskland at løbe tør for benzin på motorvejen. Der er nok mange danskere, der for tiden tager turen ned gennem det tyske landskab. Men det er altså vigtigt at have nok bezin på bilen. Ellers kan det koste en bøde.

England: Hvis du er gravid, kan du slappe helt af hos briterne. Her må du nemlig tisse, hvor du vil. Og med det mener de, HVOR SOM HELST.

Kentucky, USA: Du må gerne rende rundt med våben i den amerikanske stat. Til gengæld må du ikke skjule det for andre, hvis det er mere end 1,80 meter langt. Det er selvfølgelig også en udfordring i sig selv for de fleste mennesker.

Tuszyn, Polen: De fleste bliver glade, når de ser den gule, bløde bamse Peter Plys. Men i Polen er de tilsyneladende ikke så glade for tegnefilmsfiguren. I 2012 sagde en kritiker, at bamsen er "halvnøgen" og "upassende at vise til børn". Det resulterede i, at byen Tuszyj forbød Peter Plys på byens legeplads.

Portugal: Der mange, der i øjeblikket bader i vandet i Danmark. Og indrøm det nu - du har også ladet dit eget vand, mens du var ude at bade. Men det skal man altså passe på med, hvis man rejser til Portugal. Her må man nemlig ikke tisse i vandet, og hvis det bliver opdaget, kan det koste en bøde.

Thailand: Ikke at vi kan forestille situationen, hvor det sker, men du skal passe på med at træde på dine penge i Thailand. Det anses nemlig som respektløst overfor den royale familie, som er afbilledet på sedlerne.

Sri Lanka: Hvis du har Buddha tatoveret nogen steder på kroppen, skal du ikke tage til Sri Lanka. I 2014 blev en britisk kvinde faktisk tilbageholdt i fire dage, fordi hun havde Buddha tatoveret på sin arm. Hun har dog siden modtaget en erstatning, da en britisk dommer fandt frem til, at der ikke var retsgrundlag til en anholdelse.

York, England: Her må du gerne dræbe en skotte. DRÆBE! Hvis han altså render rundt med en bue og pil under armen. Det giver dig simpelthen carte blanche til at gøre det af med ham.

Firenze, Italien: Det må siges at være et populært feriemål for danskerne. Her skal du være opmærksom på, at du ikke må hænge for meget ud omkring kirkerne, hvis du ellers havde planlagt det. Byen er godt og grundig træt af, at turisterne inficerer deres historiske bygninger. Du kan risikerer, at de skylder dig væk fra området med en vandslange, hvis borgmesteren vurderer, at du har været der lidt for længe.

Singapore: Man skal selvfølgelig altid trække ud, når man har været på toilettet, men i Singapore skal du lige dobbelttjekke. Det kan koste en både på 900 kroner, hvis du ikke gør det.

God ferie, Folkens!

Sponsoreret indhold