Bryggen-Didde taler ud om bruddet

Didde fra ”Familien fra Bryggen” har brudt forlovelsen med Sonny, og nu sætter hun ord på, hvorfor parret gik hver til sit
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/familien_fra_bryggen_dm-0091-2017.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Tidligere på ugen kom det frem, at Didde fra ”Familien fra Bryggen” har brudt forlovelsen med sin kæreste gennem halvandet år, Sonny.

Til SE og HØR fortalte Didde, at det var hende, der tog beslutningen. Nu sætter Didde endnu flere ord på bruddet.

Til Realityportalen.dk siger hun:

- Det er rigtigt nok, hvad Sonny siger i forhold til problemerne med et langdistanceforhold. Det var simpelthen for svært at få det hele til at passe sammen, og så gled det bare lidt ud på den både. Det er ikke, fordi der er noget drama, og vi er også stadig venner, men det gik bare ikke med at være forlovede, når vi boede så langt fra hinanden, og derfor tog jeg den endelige beslutning om at slutte det, fortæller Didde til Realityportalen.dk og tilføjer:

- Det betyder dog ikke, at det ikke også er hårdt for mig, det er jo altid svært at slutte et forhold, og vi er begge kede af det.

Didde og Sonny havde kun være kærester i omkring et halvt år, da Sonny sidste år overraskede Didde med et frieri på Hotel Hesselet i Nyborg.

Han havde sagt til hende, at de skulle have taget nogle par-billeder til deres sociale medier, som Didde længe havde efterspurgt.

I stedet kom 20-25 af deres nærmeste venner, som Sonny havde arrangeret, skulle være vidner til frieriet.

Men det har aldrig været et stort ønske for Didde at blive gift.

- Jeg bliver simpelthen for bange, når jeg tænker på det. Det føles for voksent og skræmmende. Sådan har jeg det bare, det er min fortid, der gør det. Så jeg skal aldrig giftes, det er bare ikke mig. Man kan jo så sige, at Sonny og jeg bare kunne gå tilbage til at være kærester, men det er altså også lidt svært, når man har været forlovet. Det virker bare forkert, siger Didde til Realityportalen.dk.

Sponsoreret indhold