Nyheder29. juli 2018

DR-vært løfter sløret for sin løn: Er ikke helt tilfreds

DR-værten Petra Nagel afslører i et portrætinterview med Politiken, hvad hun får i lønningsposen af DR. Og hun tilføjer, at hun ikke er helt tilfreds
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/petra_nagel.jpg
 (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR1)

Vi kender hende fra de populære DR3-programmer ”Menneskeforsøg”, ”Petra dater hele verden”, ”Petra elsker sig selv” og ”Petra får en baby” – programmer hvor hun på ærlig vis har lukket folk ind i sit liv.

Nu fortæller DR-værten Petra Nagel så ærligt om sin løn, og om hun er tilfreds med den. I et portrætinterview med Politiken afslører hun, at hun har en månedsløn på 48.000 kroner.

På spørgsmålet om hun er tilfreds:

- Nej. Fordi, og det vil jeg gerne sige højt: Der er mange, som tjener mere end mig, og som godt kan gå i SuperBrugsen, uden at de andre i butikken har set dem smøre sæd i hovedet eller føde et barn for åben fucking skærm. Men altså ... Så kunne jeg bare være bedre til at forhandle, fortæller Petra Nagel ærligt i interviewet med Politiken.

https://imgix.seoghoer.dk/petra_nagel_og_asbjoern.jpg
 (Foto: DR1)

Petra Nagel og kæresten Asbjørn med deres nyfødte søn i programmet "Petra føder en baby". Foto: DR

I 2016 viste en opgørelse på Journalistens hjemmeside, at korrespondenter i DR topper lønningslisten med en gennemsnitsløn på over 80.000 kr. inklusive pensionstillæg.

På andenpladsen finder man journalisterne på TV Avisen.

Kim Bildsøe, Kåre Quist, Klaus Bundgård Povlsen, Erkan Özden og Tine Gøtzsche får således gennemsnitslønnen i afdelingen sparket op på over 55.000 kr. om måneden.

33-årige Petra Nagel blev i april forælder til sønnen Pelle Emil sammen med kæreste Asbjørn.

Sponsoreret indhold