Hollywood3. august 2018

Brad og Angelinas børn går amok på museum

Brad Pitt og Angelina Jolies børneflok på seks skabte ravage på et museum i London
https://imgix.seoghoer.dk/7.08978884.jpg
 Foto: All Over Press

Angelina Jolie, 43, og hendes seks børn var forleden tæt på at blive smidt på porten, da de ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt på Natural History Museum i London. Det skriver Radar Online.

Skuespilleren, der for tiden bor i London for at indspille "Maleficent 2", tog Maddox på 16, Pax på 14, Zahara på 13, Shiloh på 12 og tvillingerne Knox og Vivienne på 10 med på museet i håb om at få en stille og lærerig eftermiddag, men det hele eskalerede hurtigt, da børnene ikke makkede ret.

En kilde fortæller til Radar Online, at museets sikkerhedsvagter blev nødt til at advare verdensstjernen og hendes seks børn, inden det gik helt galt.

- Angelina ville gerne have en stille, begivenhedsløs dag ude med sine børn og ville gerne falde i et med tapetet, forklarer en kilde til Radar Online.

- Men som så mange andre børn på museer, så begyndte de at kede sig, og så eskalerede tingene, fortæller insideren.

- Nogle af hendes børn løb rundt og prøvede på at røre udstillingerne, selvom der var skilte overalt, der sagde, at de ikke måtte røres, beskriver kilden.

- På et tidspunkt var nogle af hendes børn ved at vælte en udstilling med dinosaurknogler og fossiler, lyder det fra kilden.

Da et af børnene endda prøvede at tage nogle månesten, måtte museets vagter gribe ind.

- De marcherede over og fortalte Angelina, at hun skulle få styr på sine børn, ellers ville de alle blive smidt ud, fortæller insideren.

- Folk i London er ikke imponeret af kendte, der vandrer rundt i udstillinger, og de er endnu mindre imponerede, når deres børn opfører sig som om, de kan gøre, hvad de vil, slår kilden fast.

- Angelina og hendes børn fik den samme besked, som alle mulige andre ville have fået, og for at være fair, så opførte de sig ordentligt efter det, forklarer insideren.

Heldigvis nåede skuespillerens børn ikke at forvolde nogen skade på de kostbare udstillinger.

- Hvis det var lykkes dem, så ville reparationerne have kostet mere, end Angelina har råd til, slår kilden fast.

I går kom det frem, at Angelina Jolie overvejer at adoptere barn nummer syv.

Det er det amerikanske ugeblad OK! Magazine, der kan fortælle, at Jolie ønsker at adoptere barn nummer syv.

Hun og Brad har i forvejen seks børn - tre adopterede og tre biologiske: Maddox på 16, Pax på 14, Zahara på 13, Shiloh på 12 og tvillingerne Knox og Vivienne på 10.

- Angelina har planer om at adoptere endnu et barn, når hun er færdig med at indspille og promovere "Maleficent 2", afslører en kilde til OK! Magazine ifølge HollywoodLife.

Det er angiveligt fordi, hendes børn er ved at være klar til at flyve fra reden, at Jolie drømmer om en lille efternøler.

- Børnene er ved at blive store og har ikke brug for hende på samme måde, forklarer insideren.

Angelina Jolie adopterede for første gang tilbage i 2002, hvor hun fik sønnen Maddox fra et børnehjem i Cambodia.

I 2005 adopterede hun datteren Zahara fra Etiopien, mens sønnen Pax i 2007 kom til fra et børnehjem i Vietnam.

Og i denne omgang ved Angelina Jolie også, hvor adoptivbarnet skal komme fra.

- Angie har altid gerne ville hjælpe syriske flygtninge, forklarer OK! Magazines kilde.

- Hun vil virkelig gerne gøre det. Det knuser Angie hjerte, hver gang hun ser et barn lide. Hun har stadig så meget kærlighed at give, lyder det om moren til seks.

Sponsoreret indhold