Hollywood9. august 2018

Fødte i juni: Nu viser Brigitte Nielsen sin krop frem

Den 55-årige nybagte mor afslører, at hun er godt på vej til at være tilbage i topform, efter hun i juni fødte datteren Frida
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.07748087.jpg
 Foto: All Over Press

Den 22. juni fødte Brigitte Nielsen, 55, sit femte barn - en lille datter, der fik navnet Frida.

Og bare halvanden måned efter fødslen viser den danske skuespiller, TV-vært og tidligere model nu sin efterfødselskrop frem.

Artiklen fortsætter under billedet.

På en række billeder på Instagram, poserer den danske stjerne for kameraet i et sæt tætsiddende, hvidt træningstøj.

- Jeg er ved at være der, skriver Brigitte Nielsen til billederne og henviser til krop med hashtagget #afterbabybody.

I et interview med det amerikanske ugeblad People afslørede moderen til fem, at hun var bange for at blive forvekslet med sin datters bedstemor.

- Jeg har måske ikke lyst til at følge hende i skole, når den tid kommer. Det lader jeg min mand gøre, for jeg vil ikke have at folk siger: "Er det din bedstemor, der følger dig i skole?", fortalte Brigitte i interviewet med People.

Det var for datterens skyld, at hun havde det sådan.

- Jeg vil ikke have, at hun skal føle sig set ned på, fortalte Brigitte.

Den lille Frida kom til verden på et hospital i Los Angeles den 22. juni. Hun vejede 2,3 kilo, da hun blev født.

Brigittes femte barn kom til verden blot få uger inden, at hun sammen med manden kunne fejre 12 års bryllupsdag.

Nielsen havde i forvejen fire sønner - en fra ægteskabet med Kasper Winding, en fra forholdet til NFL-spilleren Mark Gastineau og to fra ægteskabet med Raoul Meyer.

Efter ægteskabet med Sylvester Stallone og inden Raoul Meyer var hun gift med Sebastian Copeland fra 1990-1992, og hun er i dag gift med den 39-årige italienske TV-producent Mattia Dessi, som er hendes femte ægtemand. De blev gift i 2006.

I anledning af sin fødselsdag i juli, havde Brigitte Nielsen også givet et interview til det amerikanske ugeblad People.

Her fortalte hun, hvordan det var at være mor til fem.

- At fejre min fødselsdag har aldrig været mere spændende. Det er den bedste tid i mit liv, med min lille vidunderlige Frida, min fantastiske mand og mine fire voksne sønner, fortalte Gitte til People, inden hun gik hen og blev lidt mere filosofisk:

- Livet er fantastisk, du får kun et, så tag dig godt af det, og lev livet fuldt ud.

Artiklen fortsætter efter billedet

Brigitte Nielsen har også fortalt til People, hvordan hun lykkedes med at blive gravid i en alder af 54 år.

- Det har været sådan en lang rejse, fortalte Brigitte, der også afslørede at hun allerede begyndte at planlægge familieforøgelse, kort efter hun mødte sin mand Mattia Dessi i 2006.

Hun valgte således at få frosset nogle af sine æg ned.

- Hvis du ikke ønsker at bruge donoræg, skal du sørge for at få gemt dine æg i en fornuftig alder, ellers er der ingen chance, fortalte Brigitte Nielsen.

Sponsoreret indhold