Nyheder13. august 2018

Sidste navn afsløret: Her er hele holdet til årets "Vild med dans"

Sidste navn til årets "Vild med dans" er netop blevet afsløret
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/bz5i2022.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Årets sidste "Vild med dans"-navn er på plads, og dermed har TV2 12 navne klar, der alle trisser ud på dansegulvet, når "Vild med dans" vender tilbage i september.

Det sidste navn, der manglede at blive afsløret var skuespilleren Esben Dalgaard, der blandt andet er kendt fra TV-serien "Bankeråt".

Det skriver Realityportalen.dk.

– Jeg har ofte siddet sammen med mine børn og fulgt med i ‘Vild med Dans’. Det skal blive sjovt at prøve selv, siger Esben Dalgaard til Realityportalen.dk.

TV2 er altså helt klar til efterårets "Vild med dans".

Holdet i år består blandt andet af flere TV-værter, et par skuespillere, en sangerinde, en rapper, en bagedronning og en skiløber.

Afsløringerne af de sidste nydansere er kommet dumpende henover de seneste dage.

I går var det rapperen Lucy Love, der blev afsløret.

- Jeg synes, at sådan noget som tango er sejt. Der er der noget power og skarphed. Vals er nok det, jeg har mindst lyst til. Jeg kan ikke forholde mig til den slags musik, og jeg kan ikke se mig selv i sådan en Disney-prinsessekjole, siger hun til TV 2 i forbindelse med afsløringen.

Dagen før hende var det TV-værten Adam Duvå Hall, der blev afsløret.

- De påstår, at man kommer i god form, og det falder på et tørt sted, tror jeg efter sådan en god sommer, fortæller han til TV2.

Også TV-værten Signe Lindkvist er et af de navne, der er kommet frem de seneste dage.

Du kan se ALLE årets deltagere i "Vild med dans" herunder

"Vild med dans"-holdet 2018

Sponsoreret indhold