Hollywood13. august 2018

Se billederne: Khloé Kardashian snaver løs med Tristan Thompson

Khloé Kardashian og Tristan Thompson kunne ikke holde fingrene fra hinanden, da de i weekenden nød solen i Puerto Vallarta i Mexico
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.09295823.jpg
 Foto: All Over Press

Det ser ud til, at Khloé Kardashian, 34, fuldstændig har tilgivet kæresten Tristan Thompsons utroskab.

I hvert fald hvis man skal dømme ud fra de seneste billeder af parret.

Parret, der i april blev forældre til datteren True, nyder solens varme i Puerto Vallarta, og her kunne de nybagte forældre ikke holde fingrene fra hinanden.

Realitystjernen og basketballspilleren var på mexicansk getaway med Kendall Jenner og hendes basketballkæreste Ben Simmons og en gruppe venner - men de to havde nærmest kun øje for hinanden.

GALLERI: Se billederne af Khloé Kardashian og Tristan Thompson nederst i artiklen.

Parret kyssede løs: Både i poolen og på terassen, og det hele blev foreviget med selfie-kameraet på telefonen.

Realitystjernen har tidligere været ude at forsvare sit valg omkring at blive sammen med sin utro kæreste.

Khloé tog bladet fra munden på Twitter, hvor hun havde valgt at svare en skuffet fan.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Jeg elsker, beundrer og hepper på Khloé Kardashian, men jeg er så skuffet over, at hun blev sammen med den skraldemand Tristan. Hun prædiker om, at kvinder skal kende deres værd, og at de skal vide, hvornår de skal gå væk fra noget, men når det er tid for hende at gå, så er hun en hykler, skrev Twitter-brugeren Queen Persia.

Men den påstand ville realitystjernen, der den 12. april blev mor til datteren True Thompson, ikke lade fare forbi.

- Sådan er det ikke, Queen Persia, du har ingen viden om, hvad der foregår i vores husholdning og den enorme genopbygning, der skal til, for at vi bare kan være i samme rum. Jeg er stolt af min styrke. Jeg sætter pris på din mening, og jeg håber, at du har samme mening om alle, som er blevet i sådan en situation, svarede Khloé Kardashian på Twitter.

Tidligere kom det frem, at Khloé Kardashian og Tristan Thompson, der har dannet par siden september 2016, var flyttet fra Cleveland til Los Angeles.

Men det amerikanske ugeblad Life & Style pegede på, at forholdet mellem realitystjernen og basketballspilleren nu var ved at falde fra hinanden: Parret skulle nemlig ikke dele adresse.

Ugbladet afslørede, at parret, når basketballsæsonen officielt sluttede, flyttede til Los Angeles, hvor Khloé Kardashians familie bor, men de nybagte forældre kommer ikke til at bo under samme tag.

- De forlader begge Cleveland og vender snuden mod L.A., men de kommer til at bo hver for sig, afslørede en kilde til Life & Style, der gjorde det klart, at parret på ingen måde kunne dele adresse.

- De skændes konstant. De kan ikke komme gennem en samtale, uden det bliver til et kæmpe skænderi, røbede insideren.

Tilbage i oktober, hvor Khloé var tre måneder henne, hyggede han sig med to kvinder på en natklub i Washington D.C. - episoden blev fanget på video.

Den 7. april, mindre end en uge før Khloé fødte, gik han ind på et hotel i New York City med en kvinde, der er blevet identificeret til at være Lani Blair, og de forlod først hotellet dagen efter.

Få dage efter Khloé havde født, kom det også frem, at 27-årige Tristan Thompson angiveligt også var utro med en Khloé-klon i adskillige måneder.

- Hun kan ikke stoppe med at være vred på Tristan, forklarede Life & Styles kilde.

- At de ikke skal bo sammen er et tydeligt tegn på, at det ikke går godt, konkluderede insideren, der tilføjede, at Khloé følte, at Tristan havde forrådt hende.

I galleriet kan du se Tristan Thompson og Khloé Kardashian snave løs:

Khloé Kardashian og Tristan Thompson snaver løs

Sponsoreret indhold